Nyuddannet - dimmitend sats
Som nyuddannet starter du på en lavere sats – den såkaldte dimittendsats. Til gengæld kan du få dagpenge allerede en måned efter, du er blevet færdig med din uddannelse.
Dagpengesatsen for nyuddannede er fastsat til 82 % af den maksimale dagpengesats. Det vil i 2012 sige 646 kr. om dagen for fuldtidsforsikrede medlemmer.
Beregning af ny sats efter syv måneder
Som nyuddannet kan du tidligst få en ny beregning af din sats syv måneder efter, du er blevet færdig med uddannelsen.
For at få beregnet en ny sats skal du have haft arbejde i 3 måneder som månedslønnet og have haft mindst 320 arbejdstimer (eller have arbejdet i 12 uger som uge- eller 14-dages-lønnet og have haft mindst 296 timer).
