Overskydende timer
Alt overarbejde skal afspadseres, før du kan få udbetalt dagpenge. Du har timer i overskud, hvis du har arbejdet mere end 37 timer om ugen i de seneste tre måneder, før du blev ledig. Er du deltidsforsikret, er det alle timer udover 30 timer ugen, du skal afspadsere, før du kan modtage dagpenge.
Ledig og overskydende timer
Har du arbejdet mere end din sædvanlige fulde arbejdstid i en uge, skal de overskydende timer afspadseres. Det gælder også, hvis du er afmeldt som ledig i en kort periode fx fordi du har fået et vikariat. Når du melder dig ledig igen, skal alle overskudstimer være afspadseret, før du kan få dagpenge. Kontakt FTF-A, hvis du er i tvivl.
