Få information om reglerne på a-kasseområdet

Løst ansat

Hvis du ikke er bundet af et opsigelsesvarsel overfor din arbejdsgivere, er der intet krav om frigørelsesattest.

Du kan være bundet af et opsigelsesvarsel, selv om det ikke står i ansættelseskontrakten. Det kan være lovbestemt eller aftalt gennem overenskomsten for det fag, du arbejder i. Kontakt FTF-A, hvis du er i tvivl om, hvordan du er ansat.

Tidsbegrænsning

Du kan som løst ansat få supplerende dagpenge i en periode på 30 uger inden for 104 uger. Kun uger, hvor der er udbetalt supplerende dagpenge, regnes med i de 30 uger.

Rådighed

Uanset hvordan man er ansat, når man modtager supplerende dagpenge, skal man stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en grundlæggende betingelse for at få dagpenge - også supplerende dagpenge. Læs mere om dine pligter som ledig

Ny ret til supplerende dagpenge

Har du modtaget supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger, så stopper din ret til at modtage supplerende dagpenge

Hvis du på ny ønsker at få supplerende dagpenge, så skal du inden for en 12 måneders periode opnå 26 ugers ustøttet arbejde med mere end 30 timer i hver uge.

Opsigelse kan give karantæne

Opsiger du et deltidsjob, fordi du har mistet retten til supplerende dagpenge efter 30 uger, får du ikke karantæne. Du har også lov til at sige op til fordel for et job med flere timer. I alle andre tilfælde får du 3 ugers karantæne for selvforskyldt ledighed.