Efterlønsbidrag - ofte stillede spørgsmål
Her kan du læse ofte stillede spørgsmål og svar om udbetaling af efterlønsbidrag
Hvornår bliver loven vedtaget ?
Der er indgået en politisk aftale om, at efterlønsbidraget kan tilbagebetales, hvis man ikke længere ønsker at få efterløn. Den er endnu ikke omsat til lov. Det regner vi bestemt med den gør i løbet af et par måneder.
Hvornår kan jeg få mine penge udbetalt?
Vi ved det ikke, da reglerne ikke er vedtaget i Folketinget endnu, men der er lagt op til, at udbetaling vil kunne finde sted i perioden 2. april 2012 og 1. oktober 2012.
Hvornår får jeg noget mere at vide og hvordan?
Vi orienterer løbende her på vores website - følg med på siden for ’Nyheder’. Når reglerne er vedtaget sender vi et brev ud til alle berørte medlemmer. Her vil vi oplyse om reglerne, hvad du kan få udbetalt og hvornår.
Er beløbet skattefrit?
Ud fra det vi ved nu, er udbetalingen af efterlønsbidraget skattefri, når pengene bliver udbetalt i 2012. Dog vil de efterlønsbidrag, der er indbetalt efter 15. maj 2011 blive beskattet med 30 %.
Er der en aldersgrænse for udbetaling af efterlønsbidrag?
Ja, kun medlemmer, der endnu ikke er fyldt 60 år, vil kunne få efterlønsbidraget udbetalt uden, at der skal betales skat af beløbet.
Kan man senere fortryde, at man har fået beløbet tilbagebetalt ?
Nej, fravalget er endeligt. Man kan ikke senere blive meldt ind igen, heller ikke til den såkaldte fortrydelsesordning.
Hvad betyder det at få efterlønsbidraget tilbagebetalt ?
Du fraskriver dig muligheden for at gå på efterløn,
Du fraskriver dig muligheden for at optjene den særlige skattefrie præmie (max ca. 140.000 kr.)
Kan det betale sig for mig?
Det kommer an på mange personlige forhold, men vi kan oplyse om reglerne, når de bliver vedtaget og ud fra den politiske aftale, den tidligere regering indgik. Du kan se mere i denne artikel ”Efterlønsreform – hvordan er det nu, det er?”
Hvor meget kan jeg få udbetalt?
Du kan få udbetalt det, du har indbetalt. I artiklen ”Efterlønsreform – hvordan er det nu, det er?”, er et skema, der fortæller hvor meget du kan få udbetalt, hvis du har betalt fra du var 35 år.
Kontakt FTF-A, hvis du har spørgsmål om efterlønsbidrag
