Fortrydelsesordning

Hvis du ikke har mulighed for at melde dig til den almindelige efterlønsordning, kan du i stedet melde dig til fortrydelsesordningen, hvis du vil. 

Det kræver dog, at du lever op til følgende punkter:

  • Hvis du er født i 1972 eller tidligere, skal du have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra 1. januar 1997. Er du født i 1973 eller senere, skal du have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra din 24-års dag.
  • Du skal tilmelde dig fortrydelsesordningen senest 15 år før din efterlønsalder.
  • Du skal betale efterlønsbidrag i mindst 15 år. Har du tidligere indbetalt i den almindelige ordning, bliver de medregnet. Naturligvis forudsat at pengene ikke er tilbagebetalt.
  • Hvis du tidligere har været tilmeldt den almindelige efterlønsordning, kan du desuden være omfattet af en karensperiode på 2 år, inden du kan blive tilmeldt fortrydelsesordningen.

Med fortrydelsesordningen bliver dine manglende indbetalinger modregnet i din efterløn og din skattefri præmie.

Se hvad du kan få på fortrydelsesordningen