Når du skal på efterløn

Når din 60-års fødselsdag nærmer sig, skal du til at overveje, hvordan du vil bruge mulighederne i efterlønsordningen.

Efterlønsbevis

FTF-A udsteder automatisk et efterlønsbevis til dig med virkning fra den dag, du opfylder betingelserne for ret til efterløn. Efterlønsbeviset er ikke en betingelse for at gå på efterløn, men det giver dig visse rettigheder.

Dine rettigheder med et efterlønsbevis

Efterlønsbeviset betyder, at du ikke længere skal betale efterlønsbidrag, og at du har ret til at gå på efterløn, selvom du bliver syg. Du har også mulighed for et lavere pensionsfradrag, optjene en skattefri præmie og få en højere efterlønssats.

Betingelser for efterløn

For at få udbetalt efterløn skal du som udgangspunkt være på arbejdsmarkedet og have almindelig ret til dagpenge. Du skal have fast bopæl i Danmark, et andet EØS-land, i Schweiz, Grønland eller på Færøerne. Endelig skal du have betalt efterlønsbidrag og været medlem af en a-kasse i en årrække.

Indsend lønsedler

Når du vil gå på efterløn, skal du sende os dine lønsedler for de seneste 14 måneder, hvis du har haft job.

Hvis du er 62 eller derover bedes du indsende lønsedler for 24 måneder.

Du kan sende dine lønsedler via TastSelv. Klik på "Send oplysninger til FTF-A"  og derefter på "send dine dokumenter".

Ansøgningsskema

Hvis du venter to år?

Du skal være opmærksom på, at din efterlønssats bliver højere, hvis du venter to år med at gå på efterløn. Derudover kan du med efterlønssystemets 2-års-regel få et mindre fradrag i efterlønnen for pensioner og optjene en skattefri præmie.

Læs om 2-års-reglen.