Udbetaling
FTF-A udbetaler din efterløn og udregner din sats.
Efterlønskort
Har du stadig arbejde, når du er efterlønner, skal du sende dit efterlønskort til os hver fjerde eller femte uge.
Når du ikke arbejder og, og kun har indtægter i form af pension, skal du kun sende en erklæring hver sjette måned. Efterlønserklæringen skal du sende via Tast Selv.
Du har pligt til at oplyse om alt, der kan have betydning for din ret til efterløn. Måske får du arbejde eller får udbetalt en højere pension.
Udbetalingsperioder
A-kassen udbetaler efterlønnen for enten fire ugers eller fem ugers perioder. Hver udbetalingsperiode slutter den næstsidste søndag i en måned. Din efterløn er til disposition på din Nemkonto den sidste bankdag i måneden.
Du skal stadig være medlem af en a-kasse og betale kontingent, når du modtager efterløn.
Husk at vi tidligst får indberetninger om dine pensioner otte uger før, du fylder 60 år. Først derefter er det muligt at fastsætte din månedlige indtægt. Når du når folkepensionsalderen, stopper din ret til efterløn.
