Født mellem 1. januar 1963 og 30. juni 1964

Hvis du har været medlem af en a-kasse og betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. juli 1999, skal du betale frem til din efterlønsalder. Det er tilstrækkeligt, at medlems- og indbetalingsperioden udgør mindst 20 år inden for 25 år.

Opfylder du ikke betingelsen om uafbrudt medlemskab og indbetalingsperiode, skal du være medlem af en a-kasse og betale efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. januar 2008 og indtil din efterlønsalder. Perioden skal udgøre mindst 25 år.
Du kan tidligst få efterløn som 62-årig.

Du kan bruge fortrydelsesordningen, hvis du har været medlem af en a-kasse uafbrudt siden 1. januar 1997. Desuden skal du tilmelde dig fortrydelsesordningen mindst 15 år, før du fylder 62 år og have betalt bidrag i sammenlagt mindst 15 år.

Du kan tidligst tilmelde dig fortrydelsesordningen, når du ikke længere kan nå at opfylde betingelserne for at få efterløn inden din pensionsalder.