Hvordan søger jeg om feriedagpenge?
Inden ferieåret starter 1. maj modtager du et brev med en ferieopgørelse fra FTF-A. Det er en opgørelse over, hvor mange feriedage med feriedagpenge, du har ret til. Du har ret til at holde fem ugers ferie, og som ledig kan du vælge at holde ferien samlet. Er du i arbejde, har du som udgangspunkt ret til at holde tre ugers ferie i sammenhæng.
Inden du søger om feriedagpenge
Du kan først bruge dine dage med feriedagpenge, når du har afholdt al ferie, du eventuelt har optjent hos en arbejdsgiver. Det vil sige, at du skal bruge dagene på dit feriekort eller Feriekontobevis, inden du kan få feriedagpenge. Hvis du ikke har brugt disse dage, får du afslag på din ansøgning om feriedagpenge.
Giv Jobcenteret besked om ferie
Hvis du er ledig, skal Jobcenteret vide, at du holder ferie. Senest 14 dage før ferien starter. Du risikerer ellers at blive indkaldt til møder eller samtaler under ferien og har pligt til at møde – selv om du har ferie. Det kan få konsekvenser for din dagpengeret.
Giv besked til Jobnet via "min side"
Besked til FTF-A
Du skal senest give FTF-A besked om ferien, dagen før din første feriedag. Vi kan først udbetale feriedagpenge, når det er gjort. Har du søgt om feriedagpenge i rette tid måneden før din ferie, behøver du ikke at gøre yderligere.
Søg via Tast Selv
Du kan søge om feriedagpenge via Tast Selv. Du skal bruge dit cpr-nummer og den pinkode, du har fået tilsendt.
Overføre feriedagpenge
Du kan ikke overføre feriedagpenge til et andet ferieår. Det betyder, at du skal afholde din ferie, inden næste ferieår starter; som regel 30. april. Har du ikke søgt om feriedagpenge inden 31. maj, er dine feriedagpenge gået tabt.
Læs om at få både feriepenge og feriedagpenge
For at være på den sikre side skal du ansøge om feriedagpenge senest en måned før, din ferie starter. Dermed sikrer du, at pengene bliver udbetalt i rette tid.
Du er altid velkommen til at kontakte FTF-A, hvis du har spørgsmål. Vi guider dig også gerne gennem Tast Selv, hvis du har brug for det.
