Guide til lønsikring
Du kan tegne lønsikring, hvis du som medlem af FTF-A er:
- Lønmodtager eller selvstændig
- Fyldt 18, men endnu ikke 60 år
- I arbejde mindst 16 timer om ugen
- Ikke har fået udbetalinger fra en lignende forsikring de seneste to år
Når du har besluttet dig for at tegne en forsikring, bør du sætte dig grundigt ind i reglerne.
Læs betingelserne for lønsikring
Beslut om du vil have din Lønsikring udbetalt i seks eller tolv måneder, og om du vil have en eller to måneders selvrisiko. Gør op med dig selv, hvor stor en del af din løn, du vil sikre. Vil du sikre 85 %, eller vil du nøjes med en lavere dækning?
Når du har udfyldt og underskrevet tilmeldingen til Lønsikring, skal du sende den til:
Topdanmark Livsforsikring A/S
Borupvang 4
2750 Ballerup
Hvis du vil ændre dækningen på din lønsikring
Er du steget meget i løn, siden du tegnede lønsikring? Eller har du fortrudt, at du har valgt en selvrisiko på 3 måneder? Du har mulighed for at ændre på dækningens størrelse, selvrisikoperioden og udbetalingsperioden pr. arbejdsløshedsperiode.
Den udfyldte ændringsblanket skal du sende til Topdanmark.
Ændringer i Lønsikringens vilkår
Topdanmark kan ændre vilkårene i betingelserne for Lønsikring med 30 dages varsel til udgangen af en måned.
Ændringer kan fx være prisen på den tegnede ordning. Hvis du ikke ønsker at fortsætte ordningen under de ændrede betingelser, kan du opsige forsikringen inden de træder i kraft.
Opsigelse af Lønsikringen
Du kan til enhver tid opsige din Lønsikring med virkning fra den 1. i måneden.
Hvis Topdanmark opsiger din forsikring, skal det ske med 60 dages varsel til udgangen af et kvartal.
