Statusskifte

Der findes to forskellige forsikringsformer: deltidsforsikring og fuldtidsforsikring.  Du betaler mest i kontingent som fuldtidsforsikret. Til gengæld er du bedre sikret med mulighed for højere ydelser, hvis du bliver ledig. Som fuldtidsforsikret med fuldtidsjob skal du være fuldtidsforsikret. Bliver du ledig kan du selv vælge mellem de to forsikringsformer. 

Vælg forsikring

Med deltidsarbejde kan du frit vælge mellem deltids- og fuldtidsforsikring. Deltidsarbejde er defineret som:  Højst 30 arbejdstimer i gennemsnit om ugen i en periode på fire uger/en måned.

Arbejder du mere end gennemsnitligt 30 timer om ugen, har du fuldtidsarbejde (og skal være fuldtidsforsikret). 

Skift til fuldtidsforsikring, hvis du er: 

  • deltidsforsikret og får arbejde med mere end 30 timer om ugen.
  • time-, uge-, eller 14-dageslønnet og får løn for mere end 360 timer inden for 12 uger
  • månedslønnet og får løn for mere end 390 timer inden for tre måneder  

Det er dit ansvar at give a-kassen skriftlig besked om ændringer i din arbejdstid. Gerne så hurtigt som muligt. Hvis du som deltidsforsikret har fået fuldtidsjob uden at orientere FTF-A, kan du miste dagpenge for 20 timer. 

Til rådighed på fuldtid eller deltid?

Din forsikringsstatus har betydning for pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 

Med en fuldtidsforsikring skal du stå til rådighed for fuldtidsarbejde. Er du deltidsforsikret skal du stå til rådighed for arbejde på op til 30 timer om ugen.