Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

Du kan drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse både med og uden ret til dagpenge.

Dagpenge i 78 uger

Opfylder du kravene, kan du få dagpenge i en begrænset periode op til 78 uger samtidig med, at du driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Det gælder kun, når:

  • Dit arbejde i virksomheden altid kan udføres uden for din normale arbejdstid som lønmodtager.
  • Det gælder også den tid, du bruger på transport, kundekontakt og så videre.

Til rådighed for arbejdsmarkedet

Du skal kunne tage imod et lønnet arbejde på 37 timer med en dags varsel og samtidig kunne drive din virksomhed. Ellers lever du ikke op det generelle krav om at stå til rådighed.

Hvornår kan du få dagpenge?

Hvis arbejdet som selvstændig, er din hovedbeskæftigelse, kan du ikke få dagpenge eller andre ydelser fra FTF-A, før du helt har lukket din virksomhed.

Læs mere om dagpenge for selvstændige.

Bibeskæftigelse eller hovedbeskæftigelse?

Du kan altid kontakte FTF-A, hvis du har spørgsmål om selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.