Udstationering

Du kan også rejse til udlandet i forbindelse med en udstationering. Bliver du udstationeret til at arbejde midlertidigt i et andet EØS-land, kan du bevare dit medlemskab af FTF-A.

Dette gælder hvis du:

  • ved udrejsen var omfattet af de danske regler om social sikring
  • er udsendt af en dansk arbejdsgiver, som du har indgået en ansættelsesaftale med. Du skal også være tilknyttet arbejdsgiveren, mens du er udsendt.
  • får løn fra den danske arbejdsgiver. ATP og arbejdsmarkedsbidrag mv. skal fratrækkes din løn.
  • højest skal være udstationeret et år

Bliver din udstationering forlænget til mere end et år, kan din arbejdsgiver søge om, at du fortsat skal være omfattet af dansk lovgivning.

Udstationeringsperioden må højest vare tre år. Er perioden længere end tre år, bliver du omfattet af lovgivningen i det pågældende land. Du kan altså ikke fortsætte som medlem af FTF-A.

Læs mere under menupunktet Bo og Arbejde i udlandet