Det talte ord gælder

Formandens mundtlige beretning ved FTF-A’s 18. ordinære delegeretmøde den 28. oktober 2010.

 

1. TID TIL DEBAT

Vi har netop hørt 3 politikere fra henholdsvis Venstre, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre give deres bud på udfordringerne i arbejdsmarkedspolitikken. 

• Vi har hørt om arbejdsløshed i dag og mangel på arbejdskraft i fremtiden.
• Vi har hørt om dagpengereform, efterlønsreform og førtidspensionsreform.
• Vi har hørt om aktiveringscirkus i kommunerne og samtalecirkus, hvor de ledige går til de samme samtaler både i kommunerne og i a-kasserne.

Det er mange år siden, at arbejdsmarkedspolitikken har fyldt så meget i den politiske debat, som den har gjort i år. Reformer på arbejdsmarkedet anses for at være en del af løsningen på de udfordringer Danmark står overfor.  Og derfor kommer reformerne også med stor sandsynlighed, hvad enten vi vil dem eller ej.

Den demografiske udvikling betyder, at der om relativt få år vil være mangel på arbejdskraft. Det kan være svært at forstå lige nu, hvor finanskrisen har betydet, at køen af ledige er blevet længere.

Vi skal turde mene noget

I den situation er det afgørende, at vi tør mene noget. Hvis vi vil have indflydelse, skal vi også turde tage et medansvar. Vi skal turde mene noget – også om ubehagelige emner som fx dagpengeperiodens længde og efterløn.

Det kan ikke nytte noget, at vi sætter os over i hjørnet og siger, at ingenting må forandres. For så sætter vi os også uden for indflydelse.

Vi er parate til at tage et medansvar, men det kræver, at vi inddrages - at vi får indflydelse. Og ikke som da regeringen og Dansk Folkeparti i foråret over en weekend besluttede at halvere dagpengeperioden, eller da man i en sen nattetime under finanslovsforhandlingerne besluttede at flytte ansvaret for beskæftigelsesindsatsen til kommunerne med det nuværende aktiveringscirkus til følge.

Hastværk ER lastværk, og det er vores medlemmer, det går udover.

Dermed ikke sagt, at en dagpengereform ikke kunne være fornuftig, og at en afkortning af dagpengeperioden ikke kunne indgå som et element heri. Det mener jeg godt at den kunne, men der er andre hjørner af dagpengeområdet, som man med fordel også kunne have kikket på ved samme lejlighed. Lad mig bare nævne den alt for lave dagpengesats, for at nævne en. Men fordi det skulle gå så stærkt, og fordi man ikke inddrog de faglige organisationer og a-kasserne, fik man lavet noget makværk.

Det samme gør sig gældende, da man en sen nattetime besluttede at flytte beskæftigelsesindsatsen til kommunerne. Det aktiverings- og samtalecirkus, vi har været vidne til de sidste uger og måneder, viser med alt tydelighed, hvad det er for noget makværk, man har fået lavet.

Kommunerne bruger tonsvis af ressourcer og ingen ting kommer der ud af det – blandt andet fordi man har fået strikket en finansieringsmodel sammen, der gør, at kommunerne med deres anstrengte økonomi går mere op i kassetænkning end at hjælpe de arbejdsløse i beskæftigelse. Det er intet mindre end en skandale!

En sammenhængende beskæftigelsesindsats i FTF-A

I FTF-A er vi meget optaget af at lave en sammenhængende beskæftigelsesindsats, der har til formål at hjælpe den ledige i beskæftigelse – intet andet !

I dag er det sådan, at når en medarbejder bliver afskediget, er medarbejderen i opsigelsesperioden virksomhedens finansielle ansvar. Medarbejderen får løn i opsigelsesperioden. Her har den faglige organisation en rolle. Når opsigelsesperioden er ovre bliver det a-kassernes ansvar at hjælpe den ledige. Efter 9 måneders ledighed tager kommunen over, og aktiverer den ledige.

Det er en kassetænkning, som alene går ud på – hvilken kasse der nu skal betale ? Er det virksomheden, a-kassen eller kommunen? Set fra den lediges synspunkt ser det helt anderledes ud. Her er man ledig fra man bliver afskediget til man får sig et nyt job – uanset om det er i opsigelsesperioden, mens man er ledig eller i aktivering.

I FTF-A vil vi gerne gøre op med kassetænkningen og se det fra den lediges perspektiv. Vi vil gerne være der hele vejen - fra den ledige bliver fyret til han eller hun finder et nyt job. Vi vil være der med råd og vejledning om, hvordan man hurtigst og bedst kommer i beskæftigelse, og vi vil være der med økonomisk støtte, når lønnen ophører, og vi vil være der, når man har brug for at blive aktiveret.

Derfor er vi sammen med den faglige organisation ude på arbejdspladsen, når der varsles fyringer. Vi er der når fyringerne sker, fx ved sammen med Mercuri Urval at tilbyde outplacementydelser. Vi er der i opsigelsesperioden, hvor vi blandt andet arrangerer jobklubber for de afskedigede. I ledighedsperioden står FTF-A’s jobrådgivere klar med råd og vejledning. I aktiveringsperioden løser vi opgaver for kommunerne som anden aktør. Det betyder fx at vi i FTF-A laver nogle ”hurtig i gang” forløb for kommunerne.

Outplacement

Det er noget relativt nyt, at FTF-A sammen med Mercuri Urval går ind og tilbyder outplacement-ydelser. Tanken er i alt sin enkelthed, at Mercuri Urval er gode til nogle ting, og at FTF-A er gode til nogle ting og tilsammen er det bedre og mere, end vi hver især kan tilbyde. Dermed bliver det attraktivt for både den ledige og de virksomheder, der afsætter midler til at hjælpe deres afskedigede medarbejdere videre.

Og samarbejdet har allerede vist sin værdi. For en måned siden holdt Finansforbundet landsmøde, og ved den lejlighed rejste en af de delegerede sig op og fra talerstolen roste det outplacement-arbejde Finansforbundet, FTF-A og Mercuri Urval havde udført i den virksomhed, som han var tillidsmand i. Han nævnte, at de fleste opsagte havde fundet andet job allerede i opsigelsesperioden, han betegnede vores projekt som en succeshistorie. Der var blevet oprettet netværksgrupper, der havde mødtes fysisk, ligesom der skulle oprettes en elektronisk netværksgruppe i regi af Finansforbundet. Det er rart at høre, at de tilbud vi i fællesskab udvikler også gør en forskel.

Vi ved godt, at der ikke i alle brancher er den samme tradition for at give outplacement-ydelser i forbindelse med større afskedigelser, som der er i den finansielle sektor. Derfor overvejer vi også at gå skridtet videre og sammen med et forsikringsselskab at udvikle outplacement til et forsikringsprodukt, hvor medlemmer af FTF-A kan tegne en forsikring, der gør, at man har ret til et outplacementforløb, hvis man afskediges.

I FTF-A er det en af vores værdier at være nytænkende. Det forsøger vi blandt andet på denne måde at leve op til.

Mere og bedre uddannelse til alle – også de ledige

Et andet punkt, som også optager os meget i Hovedbestyrelsen, og hvor vi også gerne vil være med til at tænke nyt er på uddannelsesområdet.

Vi får hele tiden tudet ørene fulde af, at Danmark skal være et vidensamfund, hvor det, vi skal leve af, er vores viden. Hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence, skal vi satse mere på uddannelse, lyder analysen. Folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gøres bedre, og der skal afsættes flere midler til forskning og uddannelse på universiteterne.

Lad mig sige det med samme – jeg er enig i analysen. Danmark har ingen råstoffer i jorden, og derfor skal vi leve af det råstof – den viden – vi har mellem ørerne. Men det gælder altså ikke kun børn ogunge mellem 6 og 26. Vi har alle sammen brug for at udvikle os, tilegne os ny viden eller få opdateret den viden, vi fik, sidst vi var på skolebænken for måske mange år siden. I min optik må et vidensamfund for at give mening bygges på alle i den arbejdsduelige alder. Men det gælder åbenbart ikke for de ledige.

I dag er det sådan, at når man een gang har forladt skolesystemet, og er trådt ind på arbejdsmarkedet, er det i høj grad arbejdsgiverne, der finansiere efteruddannelsen. Det er sådan set fornuftigt nok, fordi det sikrer, at arbejdskraften tilføres lige præcis de kompetencer, som virksomheden har brug for. Derimod er virksomhederne mindre tilbøjelig til at finansiere efteruddannelse, som de ikke selv har brug for, og som måske kan bruges i en anden virksomhed.

Det giver bare det problem, at når virksomheden så må skære ned og afskedige medarbejdere, er der risiko for, at de afskedigede medarbejderne står med nogle kompetencer, som der ikke længere er brug for, og samtidig ikke har nogen umiddelbar mulighed for at tilegne sig nye kompetencer, som der måske er efterspørgsel efter i andre virksomheder.

Det, at efteruddannelsen i høj grad er overladt til arbejdsgiverne giver os - efter min mening -, os en særlig forpligtigelse til at udvikle et system, der giver reel mulighed for at få nye kompetencer, der kan bruges andre steder, hvis man bliver ledig.

Modargumenterne er, at undersøgelser tyder på, at uddannelsesaktivering ikke virker, og at man ikke bør være bedre økonomisk stillet ved at uddanne sig på dagpenge, end den uddannelsesstøtte – SU – man kan få, som studerende.

Begge argumenter er efter min mening noget værre vrøvl. I de undersøgelser, der er lavet, kalder man alt muligt skidt og skrammel uddannelse, og så kan det ikke overraske, at den målte effekt ikke er større, end den er.

Og med hensyn til at uddanne sig på dagpenge vil jeg altså bare sige, at man har nogle andre økonomiske forpligtigelser, når man har været ude på arbejdsmarkedet et par år, end når man er ung studerende. Derfor er der heller ikke noget urimeligt i, at man skulle kunne tage kortere uddannelsesforløb på dagpenge. Og jeg tror simpelthen ikke på, at nogen kunne finde på at melde sig ledig for at få finansieret en uddannelse. Dertil er dagpengesatsen simpelthen for lav.

Det vil oven i købet være forholdsvis let at gøre noget ved begge dele, hvis den politiske vilje var der. Man kunne fx stille krav om, at man skulle have været nogle år på arbejdsmarkedet, være medlem af en a-kasse, og mere end 30 år, for at kunne få et længere opkvalificerende uddannelsesforløb.

Som sagt: i FTF-A vil vi gerne være med til tænke nyt – også på dette område.

2. FTF-A TURN AROUND

For 2 år siden præsenterede vi en ny mission og vision for FTF-A. Vi vil være Danmarks bedste a-kasse. Ikke for alle, men for de faglige organisationer, der havde valgt FTF-A som deres a-kasse.

Ambitionen var stor – ikke mindst i betragtning af, at I faglige organisationer året før havde givet udtryk for, at FTF-A var støvet, kedelig og usynlig. Der var og er reelt tale om en turn around, som man siger på nudansk, når hele forretningsgrundlaget skulle nytænkes og organisationen drejes 180 grader.

2 tilfredshedsundersøgelser

Hvordan er det så gået ? Det har vi spurgt jer faglige organisationer og vores medlemmer om i 2 tilfredshedsundersøgelser, som FTF-A fik lavet sidste år.

Organisationerne betegnede den forandring, der var sket med FTF-A, som et kvantespring og fremhævede især FTF-A’s efterlønsmøder og Organisationsservice som værdifulde tiltag.

Jeg er særlig glad for, at I – de faglige organisationer – i undersøgelsen giver udtryk for, at I synes, at FTF-A står godt i konkurrencen med andre a-kasser, og at I oplever FTF-A som en moderne og forandringsparat a-kasse. Og jeg er selvfølgelig glad fordi, det vidner om en stor opbakning til den forandringsproces, vi igangsatte for 2 år siden.

I medlemstilfredshedsundersøgelsen deltog 12.000 medlemmer, og de gav udtryk for en høj grad af tilfredshed og en endog meget høj loyalitet overfor FTF-A. Medlemmerne efterspurgte bedre telefonbetjening, flere digitale tjenester ligesom at det blev klart, at der fortsat skal arbejdes med FTF-A’s omdømme.

Jeg hæfter mig især ved, at selv om medlemmerne har høje forventninger til FTF-A er der en god overensstemmelse mellem deres forventninger og den oplevede værdi af at være medlem af FTF-A. Det er betryggende at vide, at medlemmer føler, at de i FTF-A får noget for deres penge.

Sådan en stor forandringsproces, som vi har været igennem, kan til tider føles lidt hård. Og så er det vigtigt, at have fokus på hverdagens gode historier. Det har vi haft ved, at medarbejderne løbende har samlet de gode historier fra hverdagen.

I jeres mappe finder I et lille hæfte og på bordene nogle badges, der skal minde os alle sammen om vigtigheden af at huske på hverdagens gode historie.

Derfor vil jeg sige, at vi er kommet rigtig langt på de 2 år, der er gået siden sidste delegeretmøde, men vi er endnu ikke Danmarks bedste a-kasse. Omvendt styrker de 2 undersøgelser min tro på, at vi kan blive det!

Økonomien igen i balance

Vi er ikke kommet sovende til de resultater, vi har opnået. Hovedbestyrelsen og administrationen i FTF-A har arbejdet hårdt for at nå hertil. Vi valgte fra starten en investeringsstrategi, der indebar, at vi accepterede betydelige underskud i 2008 og 2009 til blandt andet udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger og udvikling af nye services og tilbud. Vi lovede den gang, at vores økonomi ville være i balance igen i 2010, og det er den også kommet, som vi skal se senere, når vi kommer til regnskabet.

Det har også været nødvendigt med omstruktureringer og reorganiseringer internt i FTF-A. Således har vi i år samlet al sagsbehandling i såkaldte back-office-enheder i København og Århus. Det har vi blandt andet gjort for at styrke medlemsbetjeningen i vores front-office-enheder, som fortsat vil være at finde på alle vores 4 regionskontorer. Men det har desværre også resulteret i, at vi har måttet sige farvel til nogle medarbejdere.

Vi er nået langt, men der er stadig plads til forbedringer, hvis vi skal nå vores mål om at blive Danmarks bedste a-kasse, og det skal vi. Ambitionen er stadig den samme.

3. FOKUS PÅ SERVICE

Sidste vinter vedtog Hovedbestyrelsen en strategi for, hvordan vi vil nå målet. Og når jeg siger vi, skal det tages helt bogstaveligt. Hovedbestyrelsen, ledelsen og samtlige medarbejdere har været inddraget i arbejdet med strategien, hvilket giver en høj grad af ejerskab i hele organisationen.

I strategien er skitseret 75 handlingsplaner, som vi vil gennemføre over de næste par år, og her vil fokus i høj grad være på at forbedre og udvikle FTF-A’s servicetilbud.

Vores beskæftigelsesinitiativer skal videreudvikles og samtænkes endnu mere og bedre, så vores mål om at en sammenhængende beskæftigelsesindsats fra man bliver fyret til man finder et nyt job kan blive endnu stærkere. Det vil kræve øget samarbejde med de faglige organisationer, med virksomhederne, med kommunerne og de kommunale jobcentre.

Vi skal videreudvikle og udbrede kendskabet til vores outplacement-koncept, ligesom vi vil arbejde videre på at udvikle et forsikringsprodukt, så flere kan få adgang til outplacement.

Vi skal udbygge vores telefonbetjening og vores telefonåbningstid, så det bliver lettere og nemmere at komme i kontakt med FTF-A.

Vi har også vedtaget en særlig IT-strategi, som skal understøtte vores målsætning om at blive førende indenfor digital selvbetjening og online kommunikation. Det betyder, at vi vil fortsætte med at udvikle nye digitale tjenester og services i de kommende år.

Nye services og produkter skal udvikles samtidig med, at vi fortsat skal være en god og billig a-kasse. Det kan lyde som en modsætning, men det er det ikke, hvis vi lever op til vores egne værdier om at være nytænkende, professionel, i dialog med vores omgivelser og skabe arbejdsglæde.

4. SAMARBEJDE ER VEJEN FREM

En del af vores vision, som vi vedtog for 2 år siden indebærer, at vi ønsker at samarbejde med andre a-kasser, og at flere faglige organisationer vælger FTF-A som deres a-kasse.

Det er der flere grunde til. Een grund er en tro på, at sammen kan vi mere, end vi kan hver for sig. Det så vi i samarbejdet med Mercuri Urval, og det ser vi også på andre områder. På IT-området arbejder vi sammen med 8 andre a-kasser om et fælles a-kassesystem. I øjeblikket er nogle andre a-kasser gået sammen om at udvikle et nyt a-kassesystem, og vi vil nøje følge udviklingen for at vurdere, om det på et tidspunkt bedst kan betale sig for FTF-A at skifte a-kassesystem.

En anden grund er, at vi i Hovedbestyrelsen mener, at det er et sandsynligt scenarie, at der i 2020 kun er mellem 5 og 10 a-kasser tilbage, og en af dem naturligvis er FTF-A. I dag er der 28, og det er de fleste enige om er alt for mange. Det er en af grundene til, at konkurrencen a-kasserne imellem er blevet så hård. Man kan snart ikke åbne en gratis-avis, uden at der er reklamer for en a-kasse og tv-reklamer fylder efterhånden også meget. På busser og tog-stationer er der også reklamer for a-kasser. Det er en meget dyr vej, og det er ikke en vej, vi i hovedbestyrelsen tror på. Vi tror mere på, at vi skal satse på indholdet end på indpakningen.

Vi har også været i tæt dialog med 2 andre a-kasser – Akademikernes A-kasse (AAK) og Prosa’s a-kasse - om et strategisk samarbejde. Det blev desværre ikke til noget i denne omgang, men vi vil fortsat være opsøgende i forhold til interessante samarbejdsrelationer med andre a-kasser.

Velkommen til Danmarks Leder Organisation (DLO)

Som jeg nævnte ønsker vi også at flere faglige organisationer vælger FTF-A som deres a-kasse. Derfor er jeg glad for, at jeg i dag kan byde velkommen til Danmarks Leder Organisation (DLO), som fra 1. januar 2011 har valgt FTF-A som deres a-kasse. DLO organiserer butiksledere under Coop-familien og passer godt ind i FTF-A, med de faglige organisationer, vi allerede har. DLO er til stede i dag som gæster.

Jeg håber og tror på, at flere faglige organisationer i de kommende år vil vælge FTF-A som deres a-kasse.

Det er en del af vores vision, at flere faglige organisationer vælger FTF-A, som deres a-kasse, men nye grupper skal passe naturligt ind med dem, vi har i forvejen, og vi vil i Hovedbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde tage stilling her til.

5. STYRKET HVERVEINDSATS TIL FORDEL FOR BÅDE A-KASSE OG FAGLIG ORGANISATION

Det fører mig frem til det sidste, som jeg vil komme ind på i dag – nemlig hvervning af medlemmer. Fra den tilfredshedsundersøgelse, som vi gennemførte sidste år blandt de faglige organisationer ved jeg, at næsten alle faglige organisationer arbejder aktivt med medlemshvervning.

Jeg ved fra Finansforbundets arbejde med hvervning, at flere potentielle medlemmer ikke er organiseret, fordi de ikke kender Finansforbundet eller ikke er blevet opfordret til at melde sig ind. Her er der en gruppe, som burde kunne rekrutteres forholdsvis nemt. Og det har Finansforbundet så også gjort noget ved. Mon ikke denne erfaring også kan bruges i andre af FTF-A’s organisationer. Finansforbundet ser også på deres tilbud og serviceydelser, på deres markedsføring og på uddannelsen af deres tillidsmænd for blot at nævne nogle elementer. Og så gør Finansforbundet en indsats over for nye medlemsgrupper, fx fagøkonomer. De erfaringer Finansforbundet og andre organisationer gør sig med hvervning, må vi også kunne få glæde af i FTF-A.

Derfor vil jeg gerne slå til lyd for et øget samarbejde mellem FTF-A og jer faglige organisationer om en fælles hverveindsats. Jeg er sikker på, at vi kan samtænke vores hverveindsats til fordel for både den faglige organisation og a-kassen. Vi går konsekvent ud på skoler og uddannelsessteder sammen med de faglige organisationer, men derudover er flere konkrete samarbejder også etableret. Disse samarbejder kan forhåbentlig virke til inspiration for andre organisationer. Jeg kan fx nævne, at

- Vi har udarbejdet fælles indmeldelsesblanketter med Foreningen af mejeriledere og funktionærer, som gør det mindre bureaukratisk for medlemmerne at melde sig ind.

- I tæt samarbejde med Funktionærforeningen Carlsberg har vi kørt en hvervekampagne for ansatte på Carlsberg.

- Sammen med Danske Skov og Landskabsingeniører har vi tænkt jobrådgivning ind som en del af hverveindsatsen.

- Og helt aktuelt er vi sammen med Dansk Socialrådgiverforening ved at lægge en plan for, hvordan vi sammen kan nå tidligere og bedre ud til de studerende, der læser til socialrådgiver.

Afslutning

Til sidst vil jeg gerne sige tak for samarbejdet til FTF-A´s faglige organisationer, til FTF, til Beskæftigelses¬ministeriet og til andre gode samarbejdspartnere.

Der skal også lyde en særlig tak til sekretariatet; ledelse og medarbejdere, for uden jer, var vi ikke nået dertil, hvor vi er i dag og uden jer bliver vi aldrig Danmarks bedste a-kasse. I omsætter dagligt FTF-A´s visioner til konkret service og gavn for FTF-A´s faglige organisationer og medlemmer. I gør en forskel !

Vi står overfor en spændende og udfordrende tid, og jeg vil opfordre alle i salen til at tage udfordringen op. Tag debatten – søg indflydelsen.
Hermed sætter jeg formandens beretning til debat. Tak for ordet.