FTF-A skal på charmeoffensiv i kommunerne

A-kassen skal være den nye spiller på banen i de kommunale jobcentre. De kan nemlig få stor glæde af FTF-A’s ekspertise, opfordrer socialrådgivernes formand.

 

"Der er ingen tvivl om, at a-kassen har en stor opgave lige nu, hvor man har kommunaliseret alle ydelser og lagt dem under samme tag med stort set samme lovgivning for alle parter. Så lige nu gælder det for FTF-A om at positionere sig som den aktør, der kan aflaste jobcentrene i forhold til de forsikrede ledige. Og der skal smedes, mens jernet er varmt". 

Socialrådgivernes formand, Bettina Post, taler engageret og uden omsvøb, når det gælder en synligere rolle for FTF-A. Rollen skal findes som den vægtige spiller på den kommunale jobcenterbane, der for eksempel har ansvaret for den første kontakt med de ledige.

FTF-A skal overbevise

"Traditionelt har kommunerne taget sig af de ikke-forsikrede ledige – kontanthjælpsmodtagerne – hvor a-kassen har solide erfaringer med at varetage indsatsen for de forsikrede. Hvis jobcentrene kan se fidusen i det samarbejde, og hvis a-kassen gør det godt, så kan det betyde, at de forsikrede ledige slet ikke behøver at nærme sig jobcentret, før de igen er i arbejde," spår Bettina Post.

Det vil samtidig give sagsbehandlerne i kommunerne bedre mulighed for at tage sig af dem, der har brug for en særlig indsats, og sagsbehandlerne vil oven i købet slippe for en del af det enorme bureaukrati. De såkaldt stærke ledige, der bare fløjter ind i jobcentret og ud i job igen, er dog rare at have som succesoplevelser, fordi hver enkelt socialrådgiver har så stor en sagsportefølje. Derfor kræver det, at FTF-A agerer overbevisende, lyder rådet fra formanden.

"A-kasserne bliver i den sammenhæng såkaldt anden aktør, og udgiften til dem, får kommunerne dækket halvdelen af. Når kommunen selv tager sig af opgaven, skal de selv betale hele gildet med at hjælpe den ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Så det gælder om at gøre sig lækker lige nu og sørge for, at medarbejderne i a-kassen er godt klædt på til opgaven, konstaterer Bettina Post.

Vi stiller krav

Hendes egne medlemmer er med formandens ord så privilegerede at have en ufattelig lav ledighed, at de sjældent har brug for a-kassen. FTF-A skal bare være der, hvis uheldet er ude, for de aktuelle kommunale nedskæringer rammer trods alt bredt. 

"Vi er nok nogle ret krævende a-kasse-medlemmer, for vi kender jo regelsættet fra vores daglige arbejde. Derfor forventer vi, at rådgiverne hos FTF-A kender det endnu bedre og helst på et endnu højere niveau end os selv. Vi forventer en lynhurtig servicering fuld af respekt for, hvem vi er, og hvad vi vil. Det skal være karriererådgivning og sparring af høj kvalitet – hele beredskabet skal være der", siger Bettina Post. 

Samtidig er Dansk Socialrådgiverforening i gang med et større generationsskifte. Aldersfordelingen blandt medlemmerne svarer meget godt til samfundet som helhed, og i år er der optaget det hidtil største antal studerende på uddannelsen. Det giver ifølge formanden en stor udfordring, for unge i dag er ikke naturligt medlemmer af hverken fagforening eller a-kasse.

Så igen gælder det set med Bettina Posts øjne om, at FTF-A skal levere varen. Så skal rygtet nok sprede sig om, at der virkelig er hjælp at hente, når problemerne opstår, mener hun.

///

"Man skal prioritere, at folk bliver uddannet i stedet for, at de går på dagpenge i lang tid. Det kræver minimum dagpenge og helst voksenelevløn, for ellers kan man ikke holde skindet på næsen. Men i dag er der kun voksenelevløn til ganske få fag med flaskehalsproblemer, og det er helt forkert. Som arbejdsløs kontoruddannet med to børn og andelslejlighed havde jeg ikke kunnet starte på sosu-skole, hvis ikke Københavns Kommune havde haft en særlig pulje med voksenelevløn, så jeg får 18.700 kroner om måneden. Til gengæld sikrer jeg mig ved at tage endnu en uddannelse, at jeg aldrig bliver ledig igen." Berit Lund Madsen, 37 år

"Det ville være rigtig godt, hvis der var flere muligheder for efteruddannelse på dagpenge, for i dag er det for restriktivt i forhold til f.eks. kursets varighed. Jeg har været så ’heldig’ at have været syg med en kort periode på revalidering, hvor kommunen gav mig tre kurser. De har gjort, at jeg nu føler mig meget bedre klædt på til igen at tage arbejde indenfor mit oprindelige fag, og den mulighed ville mange ledige sikkert have gavn af." Svend Georg Jørgensen, 35 år

Reglerne for ledige skal gøres mindre bureaukratiske og mere smidige. Jeg havde et par måneders arbejdsløshed i foråret, og det var utroligt bøvlet, fordi jeg også driver selvstændig hobbyvirksomhed i weekenderne. Der var en række ting, der skulle indberettes, og det kunne ikke gøres online men skulle printes ud og sendes ind. Esther Økær Jørgensen, 49 år

"I forhold til efterlønnen skal der selvfølgelig sættes en skillelinje, men jeg kunne godt tænke mig, at alle blev stillet lige, så alle kan gå fra som 60-årig på de samme økonomiske vilkår. Det virker som en tilfældig dato, der er hevet op af den sorte hat, hvor der plejer at komme kaniner op. Jeg er født i 1963 og kan godt vælge at gå som 60-årig, men jeg mister så mange penge, at jeg reelt er tvunget til at blive på arbejdsmarkedet, til jeg er 62." Torben Rønnov Maar Larsen, 46 år

"Kommunerne er presset økonomisk, så der er ikke rigtig penge til vores efteruddannelse, mens vi er i arbejde, så det vil være ekstra vigtigt, hvis man bliver ledig. Der er socialrådgivere, der går ned med stress, så efteruddannelse på dagpenge vil have stor betydning for deres muligheder for at komme videre. Anonym (navnet er kendt af redaktonen).