Fyret – og i gang med det med samme

FTF-A’s nye formand, Knud Grøngaard, vil arbejde for, at FTF-A ved en tidlig indsats får opsagte hurtigere i job. Og så skal arbejdsgiverne tage et større ansvar ved afskedigelser.

 

I september måned var der formandsskifte i FTF-A, da den daværende formand Kent Petersen på grund af travlhed overlod posten til Knud Grøngaard.

Knud Grøngaard er bankuddannet i den daværende Sparekassen Bikuben, der efterfølgende blev en del af BG-bank og derefter fusioneret ind i Danske Bank. I 1992 blev han valgt til formand for personaleforeningen i Bikuben, og siden da har han udelukkede beskæftiget sig med fagligt arbejde. I dag som tillidsrepræsentant i Danske Bank og som medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse med særligt ansvar for beskæftigelsesindsatsen.

Og netop finanssektoren byder på nogle vigtige erfaringer, som Knud Grøngaard ønsker at FTF-A udbreder til andre brancher. I finanssektoren er den dårlige nyhed, at både små og store banker på grund af finanskrisen har sagt farvel til mange medarbejdere, der ofte er lært op i banken og ikke har erfaring fra andre brancher. Men den gode nyhed er, at der på trods af de mange fyringer, stadig er en meget lav ledighed i finanssektoren. En del af forklaringer herpå skal søges i, at Finansforbundet og FTF-A i forening har været klar med rådgivning allerede ved opsigelsen. Det er nogle erfaringer, Knud Grøngaard vil arbejde for bliver udbredt til andre brancher, hvor der sker masseafskedigelser.

Et partnerskab

”Vi skal ind og få fat i de ledige allerede den dag, de bliver opsagt, så vi kan begynde rådgivningen i opsigelsesperioden. På den måde, kan vi få de opsagte hurtigere i job”, siger Knud Grøngaard. Det understøttes af erfaringer for, at man har størst chance for at få job tidligt i ledighedsperioden. ”Kommer man ind hurtigt i forløbet får man typisk 3-6 måneder ekstra, hvor a-kassen i samarbejde med fagforeningen kan hjælpe den ledige med at finde nyt job. I stedet for, at vi først ser den ledige den dag, man har brug for dagpenge”, siger Knud Grøngaard og opfordrer til, at det er noget politikerne tager til sig. 

”Nu skal der snart være trepartsforhandlinger, og her kunne det være interessant at se på, hvordan a-kasserne kan komme tidligere på banen. Herunder at man som opsagt har frihed til i opsigelsesperioden at gå til samtaler i a-kassen og være aktivt jobsøgende. Det vil være en spændende vej, som kunne få flere hurtigere i job”.

I takt med at a-kassen og fagforeningen arbejder tættere sammen i en opsigelsesfase, skal a-kassen også til at arbejde på en anden måde.

”Her er det vigtigt at pointere, at a-kassen ikke skal overtage fagforeningens rolle ved opsigelse. Vi skal se det som et partnerskab, der giver værdi for begge parter og ikke mindst medlemmerne. Fagforeningen får nogle flere varer på hylderne og a-kassen får bedre muligheder for at få den ledige hurtigt i job”.

Outplacement til opsagte

Samtidig mener Knud Grøngaard, at arbejdsgiverne bør tage et større ansvar for, at de opsagte kommer i job igen. 

”Det kunne fx være, at arbejdsgiverne skulle forpligtes til at betale alle opsagte et outplacementforløb. De skal være med til at finansiere noget af beskæftigelsesindsatsen. I Danmark har vi jo et system, hvor det er meget nemt at komme af med medarbejdere – flexicuritymodellen – hvor essensen er, at man kan afskedige med kort varsel. Der kunne man godt i trepartsforhandlingerne overveje, om arbejdsgiverne skal have et større ansvar ved afskedigelser”.

Et outplacementforløb, som er en meget intensiv en-til-en jobrådgivning af den opsagte, vil måske betyde, at arbejdsgiverens udgifter ved en afskedigelse ville stige med 25.000 kroner. Men det ser Knud Grøngaard ikke noget problem i. 

”Det er en lille udgift og ikke noget, der vil påvirke fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Det er kun rimeligt at arbejdsgiverne i højere grad tager et socialt ansvar”, siger Knud Grøngaard.

Kun samtaler i a-kassen

En tidlig indsats skal også ses i sammenhæng med, at ledige medlemmer efter Knud Grøngaards mening kun bør gå til samtaler i a-kassen.

"Som det er i dag, spilder vi de lediges tid med, at man skal gå til samtaler i både jobcenteret og a-kassen. Det er forvirrende for den enkelte, og vi kunne bruge tiden meget bedre ved med det samme at komme i gang med en kompetenceafklaring og eventuelt en uddannelsesplan”.

I Københavns Kommune overtager FTF-A nu kontaktforløbet med de forsikrede ledige. Det betyder mindre bøvl for de ledige, når man ikke skal gå til samtaler to steder, og det betyder, at den ledige altid kan få rådgivning af nogle med en faglig indsigt.

”Hvis man kommer fra et lille fagområde, men er tilknyttet et jobcenter med 500 ledige, så kan man ikke regne med at få rådgivning fra en person, der kender ens fag. Her er en stor styrke ved FTF-A , at vi er en a-kasse med mange brancher og fag repræsenteret. Derfor har FTF-A’s rådgivere både en specialiseret indsigt i de enkelte brancher og samtidig en bred indsigt i andre fag”, siger Knud Grøngaard.  

Han mener dog, at FTF-A bør se på, hvordan vi kan give lederne en mere specialiseret rådgivning. ”Det er en gruppe, der har brug for en særlig rådgivning, og jeg tror, vi skal have mere indblik i de muligheder, ledere har, når de bliver ledige. Her skal vi være gode til at afdække de muligheder, man som leder har i andre brancher, og de muligheder man har i specialistfunktioner”.

Mere uddannelse

Der er ikke nogen tvivl om at uddannelse både giver mindre risiko for at blive ledig og bedre mulighed for at komme i job, hvis man bliver ledig. Men i stedet for at vente med uddannelse indtil den dag, hvor uheldet måske er ude, så kan det give rigtig meget mening, at man uddanner sig, mens man er i job. Det er dog langt fra alle, der er så privilligerede, at efteruddannelse er en integreret del af ens ansættelse. Og det skal der ifølge Knud Grøngaard gøres noget ved.

”Efter min mening bør alle ansatte få lagt en uddannelsesplan, der bygger på en ordentlig kompetenceafklaring. Hvis vi kan nå frem til, at det er en ret for alle, så kan det mindske risikoen for, at man bliver ledig, og det kan gøre det lettere at komme i job, hvis man bliver ledig”, siger Knud Grøngaard.

Det skal ikke bare være uddannelse, der er målrettet det job, man sidder i nu. Det skal også være uddannelser, der kan kvalificere en til at varetage andre job. Også uden for den virksomhed, man aktuelt er ansat i.