Jeg kom i mål med Team Rynkeby
Nu hvor sommeren går på hæld, kan jeg se tilbage på en ganske anderledes og aktiv sommerferieoplevelse. Jeg kom hjem i super god form efter en uges cykeltur til Paris på små 1400 km i alt. Ned gennem Tyskland, Holland og Frankrig for at ende i Paris. Sammen med de andre cirka 320 Rynkeby ryttere indtog vi Concordepladsen den 23. juli 2010 for derefter i samlet flok, at cykle ned ad Champs Elysees gennem Triumfbuen og ud til Bologneskoven, hvor der ventede frokost – en overvældende følelse.
Hele turen til Paris har været nærmest meditativ. Kroppen gik på autopilot og den megen træning i månederne forinden gav bonus. De gennemsnitlige 200 km om dagen i konstant bevægelse, svedende i 38 grader og høj sol skabte en indre ro. Det eneste jeg skulle tænke på hver dag var at sætte mig på cyklen i 8-9 timer med 3 pauser, spise aftensmad på hotellet, sove og stå op og gentage dagen. En lise for sjælen. En oplevelse jeg ville ønske for alle.
Men før det ligger en lang vinter med rigtig mange udfordringer, for Team Rynkeby er mere end en cykeltur til Paris.
Som I har kunnet læse her på vores hjemmeside, var jeg så heldig at få en plads på Team Rynkeby i København. Der er 8 hold på landsplan med godt 40 ryttere på hver. Hvert hold har yderligere 5 følgevogne med 10 personer i et serviceteam. Aldersspredningen på vores hold var fra 18 til 62 år. Hver af de 8 hold har også nogle bloggere som via Team Rynkebys officielle hjemmside, løbende orienterer om hvad der sker på holdet. Endnu en udfordring som jeg tog op – at blive blogger på Team København.
Lene Johanne Nielsen klatrer i fin stil op ad en af turens stejleste stigninger i Belgien. | Og udfordringer ville jeg have, da jeg trængte til at bryde dagligdagens trummerum. Jeg havde skrevet mig på ventelisten til Team Rynkeby i sensommeren 2009. Hele projektet tiltaler mig; cykeltur til Paris under beskyttede forhold, støtteindsamling til syge børn via Børnecancerfonden og så det at møde en hel masse nye mennesker. Alt i alt en masse forskellige udfordringer og helt fremmed terræn. Jeg er 49 år, har i de sidste 7 år cyklet til og fra arbejde hver dag, hele året rundt og uanset vejr. Det er samlet små 40 km og på den måde sikrer jeg mig motion ind i hverdagen. Jeg blev udvalgt til Københavnerholdet fordi jeg er kvinde i moden alder og ikke fordi jeg cykler meget. Al snak om at blive for gammel er en relativ størrelse. Har man dyrket minimalt af motion har man også en mulighed for optagelse, bare man har mod på at udfordre sig selv og give den en skalle. |
At samle penge ind – et arbejde
Konkret er vinter og forår brugt til indsamling af penge til Børnecancerfonden. Vi har haft forskellige events, men har også skulle finde sponsorer, der ville give økonomisk støtte til børn ramt af cancer. De firmaer og virksomheder der har ønsket at sponsere, har fået deres logo på vores cykeltøj og på den måde fået reklame. Jeg troede det skulle blive en nem opgave, da det handler om syge børn, men måtte erfare, at dette er et ganske stort arbejde, som kræver vedholdenhed og tålmodighed. Rigtig mange NEJ, men heldigvis også JA. Men vi lykkedes at få sponsorerne ind – blandt andet ønskede min egen arbejdsgiver FTF-A at støtte projektet. Det har været en dejlig opbakning at få. FTF-A’s logo kom til at pryde bag på cykelbukserne og jeg har derfor haft ”udsigt” til min arbejdsplads hele vejen til Paris og det har mindet mig om, at jeg har en arbejdsplads der engagerer sig i sine medarbejdere, støtter gode initiativer, velgørenhed og interesse for medarbejdernes sundhed og udvikling.
Træning, fællesskab og god humor
Team Rynkeby er jo ikke et cykelløb, hvor det handler om at køre hurtigt. Det handler om at køre sikkert og komme frem i fælles flok men også med en rimelig gennemsnitsfart. På københavnerholdet var vi mange forskellige mennesker med forskellige uddannelser, erhverv og baggrund – både skolelæren, advokaten, mekanikeren, bankdirektøren, den studerende. Nogle med stor cykelerfaring andre uden. Alle i forskellig fysisk form. Vi har skullet lære landevejscykling, hvor man cykler tæt i felt – dels for at få fart og økonomisere med energien – dels for ikke at fylde for meget i trafikken. Man skal køre i fælles tempo uden pludselige opbremsninger. Der er kun udsigt til baghjulet på rytteren foran og derfor skal der gives meddelelser gennem hele feltet om huller i vejen, modtrafikanter etc. Vi har alle set i cykelløb, at en rytters fald kan skabe et helt skred. Det kræver derfor koncentration, tillid og samarbejde på cyklen, og man skal lære alle de andres individuelle kørestil at kende. Det duer derfor ikke, at man bare cykler mange kilometer alene. Det er den fælles træning, der skal til. |
FTF-A's logo prydede rytterdragetens agterparti, så Lene Johanne havde fin udsigt hele vejen til Paris. |
Jeg er blevet udfordret fysisk trods min megen cykleri. Det at skulle køre rigtig racercykel med bjerggear, at skifte mellem 2 gearklinger afhængig af terræn, at klikke ud og ind af pedalerne, at skulle holde kæde og kassette ren og smurt og have cyklens dæk pumpet i de rigtige bar – det har været udfordrende og lærerigt. Jeg ville have forsvoret det aldrig blev mig og jeg har da også gjort grin med mig selv i min ugentlige blog. Til hverdag kører jeg nemlig på en helt almindelig Centurion racer med 8 gear og jeg sender den ned til cykelmekanikeren, når der er problemer.
Vores cykelture har været nøje tilrettelagt og ført os rundt på hele Sjælland i smukke landskaber. De 8 til 10 timer om ugen på cykel sammen med de andre ryttere har skabt et fællesskab stærkt præget af god humor – oplevelser der har givet mig inspiration til min ugentlige blog – som igen har inspireret i feltet til mere humor – nærmest som en synergi. De fælles mål og udfordringer skaber basis for en god fællesskabsfølelse. Sammen kom vi i mål.
Personligt kom jeg i mål på mine udfordringer; jeg klarede hele turen til Paris uden skader af nogen art. Undervejs kom jeg op ad Muren – Huy – som er en 1300 meters belgisk stigning – nogle steder på 22 %. Jeg fik i hele forløbet skrevet 20 blogs som jeg har fået masser af positiv respons på. På nuværende tidspunkt har vi samlet 4,5 millioner ind på landsplan og det team work har jeg været en del af.
Nu skal min fantasi og nysgerrighed finde nye udfordringer. Når en dør lukkes – åbnes en ny.
Einstein har udtalt; Eneste kilde til viden er erfaring
Fantasi er vigtigere end kundskab



Kommentér emnet