Kend din primadonna

De kan virke hysteriske og selvoptagede, og de er en udfordring for både kollegerne og lederne. Men de er dybt engagerede. Læs her og bliv klogere på din primadonna.

Af Maya Bondum

Der er afdelingsmøde og Lisbeth har brugt al taletiden på at brokke sig over fejl i sidste uges projekt. Tilbage sidder resten af afdelingen overrumplet og udmattede af hendes talestrøm. Hun insisterer stædigt på at alle giver den ekstra indsats for at leve op til de ekstremt høje mål for projektet og tager ikke højde for at hele afdelingen i forvejen løber ekstra hurtigt for at indhente den bunke af opgaver, som har hobet sig op henover ferien.

Du kender måske typen fra din arbejdsplads. Eller fra dig selv? Det er primadonnaerne, vi taler om. De er kendetegnet ved at være veluddannede fagspecialister. De bliver ofte opfattet som egocentriske, hysteriske og ledelsesresistente og for kolleger, ansatte og chefer kan de være en kæmpe udfordring.

Forstå din primadonna
Helle Hein er ekspert i motivation af kreative mennesker, organisationskultur og ledelse af primadonnaer. Hun mener, der er en udbredt misforståethed omkring primadonnaerne. "Primadonnaer bliver tit opfattet som hysteriske folk, der ikke kan se helheden. Det kan også være folk, der brokker sig over, at tingene ikke er gode nok og at de andre på arbejdspladsen ikke tænker stort. De kan reagere voldsomt, men det er fordi de bliver misforstået. Det kan virke som om, det kun handler om dem, men i virkeligheden er det modsat".

Helle Hein beskriver fx Anja Andersen som et eksempel på en af Danmarks mest misforståede primadonnaer: "Folk tænker, at hun synes, det kun handler om hende, og hvis ikke hun får det, som hun vil ha det, bliver hun hysterisk. I virkeligheden handler det om alt andet end hende. Hun brænder for sit arbejde, fordi hun udfører det i en højere sags tjeneste".

Giver konflikter
Vi har alle forskellige tilgang til vores arbejdsliv og har du en primadonna på din arbejdsplads vil du sikkert nikke genkendende til de konflikter, det kan skabe. Problemerne opstår, fordi vi har forskellige tilgange til vores arbejde og det kan føre til en ’religionskrig’ om hvem, der har det rette syn på arbejdet. Helle Hein inddeler os i fire arketyper på arbejdspladsen: primadonnaen, præstationstripperen, pragmatikeren og lønmodtageren:

For primadonnaen er kvaliteten af det faglige håndværk langt vigtigere end nytten af arbejdet. De finder livsmening i deres arbejde, og de skelner sjældent mellem deres personlige og professionelle identitet. Konsekvensen kan være, at de typisk vil føle at sig hæmmet af økonomiske begrænsninger og deadlines, der kan sætte rammerne for kvaliteten af arbejdet.

Modsat primadonnaen er præstationstripperen sit eget vigtigste projekt. Den ekstroverte præstationstripper er typisk meget karriereminded og vil hele tiden anerkendes inden for sit felt – helst i andres påhør. Den introverte præstations-tripper elsker at få fred og ro til at fordybe sig og nørde med sit emne.

Pragmatikertypen går meget op i, at der er balance mellem arbejdsliv og privatliv. I modsætning til primadonnaens opfattelse af arbejdet, er arbejdet for pragmatikerne ikke en kilde til livsmening. Enten fordi de ikke har behov for mening med livet, eller fordi de finder den et andet sted. Pragmatikere bliver stressede, hvis arbejde og privatliv ikke kan adskilles.

For lønmodtageren står bidrags-belønnings-balancen i fokus. De vil gerne arbejde så lidt så muligt, og helst få så meget som muligt i lønningsposen.

Især kan der opstå konflikt mellem pragmatikerne og primadonnaerne, fordi pragmatikerne synes, de selv er hele mennesker, der opretholder balancen mellem arbejds- og privatliv, mens primadonnaer ikke synes de er ambitiøse nok på opgavens eller virksomhedens vegne.

Ledelsesopgaven
Også for lederen kan primadonnaer være en stor udfordring. På den ene side er der et stort behov for at lede dem, men på den anden side er de naturligt skeptiske overfor deres ledere, da de lægger deres kald i hænderne på dem. De vurderer derfor hele tiden om lederen gør sig fortjent til at være leder.

For at motivere en primadonna, er det essentielt at lederen forstår, at arbejdet opfattes som et kald, og at lederen kan stimulere dette hos medarbejderen: "Lederen skal skabe livsmening for sine primadonna-medarbejdere og tydeliggøre, at deres arbejde udføres i en højere sags tjeneste i organisationen," siger Helle Hein.

Det står i stærkt kontrast til den lønmodtagerkultur, der hersker i langt de fleste danske organisationer. Bonusordninger og personalegoder er motiverende faktorer, der oftest ikke henvender sig til primadonnaerne – og det samme gælder sprogbruget: "Vi taler om dækningsbidrag, årsværk, funktionsleder og effektivitet. Dette sprogbrug signalerer en lønmodtagerlogik, og her er der brug for lidt modvægt i form af primadonna-kultur. Vi skal have meningsfyldte visioner og missioner."

Helle Hein er uddannet cand. merc med en Ph.d. fra CBS og har i de seneste par år forsket og undervist i primadonnaledelse. Se desuden videoen "Med kaldet som drivkraft – ledelse af den professionelle primadonna"