Fint med lidt inspiration, men måske der skulle laves gå-hjem-møder med disse spændende ting i stedenfor.

Ud fra at have læst jeres artikel om positiv psykologi, fandt jeg ikke de oplysninger som viser at det ikke skulle være religiøst. Tværtimod skriver I at det er en budistisk teknik/metode som iflg. min forståelse er en religiøs påvirkning som ikke bør skjules. Kender man virkningen på længere sigt?. Det kan måske for visse mennesker give meget alvorlige psykiske mèn. Selvom det umiddelbart lyder fantastisk og utroligt tillokkende for mennesker som måske har det svært.

De fleste af os kan på mange af livets områder svare ja til spørgsmålet ”om vi er lykkelige”. Men samtidig er vi en nation af mennesker, der alligevel konstant jagter lykken og fortvivles over ikke at nå den til fulde. Hvorfor er det så svært at få den tanke ud af hovedet, at lykken er det, vi skal stræbe efter, og at den findes i sin helhed?

Inden for new age-bevægelsen og nyspiritualiteten er der stor fokus på netop stræben efter lykke, og her er der mange bud på, hvordan vi kan nå frem til den – eller i hvert fald nå et godt stykke efter den. Fx kan vi læse på af nettets mange hjemmesider, der tilbyder forbrugerne større lykke i tilværelsen: ”I det øjeblik, du blev født, fik du evnen til lykke og retten til at gå efter den”. Måske har vi fået evnen til lykke, men retten til den – hvor har vi den fra – og hvilken form for lykke er det, vi har ret til?

Hvad er lykke? Siden tidernes morgen har lykken været genstand for menneskets stræben. Og hvad lykke er for ét menneske, er ikke nødvendigvis lykke for et andet menneske. Indholdet af lykken er forskellig fra menneske til menneske, men fælles er, at det er noget, vi stræber efter. Vores gøren og laden afspejler i høj grad, hvad der for os er indbegrebet af lykke. Kan vi ikke opnå det, vi forbinder med den højeste lykke, så stræber vi efter det næstbedste. Den amerikanske psykolog, William James, sagde, at lykke for de fleste mennesker til alle tider er det hemmelige motiv til alt, hvad de gør. Og hermed siger han, at det er med til at forklare, hvordan vores liv former sig. I Den Store Danske Encyklopædi beskrives lykken som en ”fyldig eller rig tilstand, en tilværelse, der lykkes og er præget af tilfredshed og glæde. Et lykkeligt liv er et godt liv, ofte anset for det højeste gode“. Og dette gode er altså individuelt fra menneske til menneske, men når lykkeforskningen tager fat, er der alligevel nogle fælles træk, der kan trækkes frem.

Danskerne er lykkelige Lektor på Handelshøjskolen Christian Bjørnskov, der i en årrække har forsket i danskernes lykke, fortæller i et interview, at i undersøgelsen har man lagt vægt på lykke som menneskets subjektive velbefindende. Der skelnes ikke imellem, hvilken type eller form for lykke de forskellige dele af livet giver mennesker, blot at det gør os lykkeligere. Ud fra dette perspektiv erklæres danskerne så som et af de lykkeligste folkefærd i verden. Og det skyldes, at mange af de fællesnævnere, som mennesker har i deres definition af, hvad lykke er, kan findes i det danske samfund. Størstedelen af de adspurgte mener nemlig, at frihed til at forfølge drømme, socialt netværk, det at tro på noget, arbejde og økonomisk tryghed alle er vigtige for oplevelsen af at være lykkelig. Og her ligger Danmark trods alt ganske højt. At det er tilfældet kan skyldes, at vi i Danmark har mere end ét muligt netværk. Vi har det første netværk, som er det, vi alle ønsker og stræber efter, nemlig familie, venner og arbejde. Når dette netværk ryger, har vi i Danmark de sociale instanser, som velfærdssamfundet står som garant for. Det fungerer på trods af dets svagheder ganske godt i Danmark. Når de sociale instanser så ikke længere kan hjælpe mennesker i nød, har vi som bekendt de frivillige organisationer, både kirkelige og humanitære. De huser netop ofte de mennesker – og især med sociale tilbud – hvor både det første og det andet netværk har spillet fallit.
Så der ligger på trods af alle skrøbeligheder en forholdsvis god madras af hænder, der bærer os et eller andet sted i det danske samfund. Derfor finder man både mennesker, hvor det første netværk fungerer og mennesker, som er endt i det tredje netværk, som betragter sig som lykkelige. Dét er med til, at der må konkluderes, at det sociale netværk er en af de absolut vigtigste faktorer for følelsen af at være lykkelig. Og den følelse er det altså muligt at finde i alle samfundslag i Danmark. Vi har et land, hvor det et langt stykke er muligt at have et socialt netværk, også når livet er gået i stykker. Vores netværk, vores arbejde, vores åbne tilgang til tilværelsen og hinanden gør os lykkelige. Men hvorfor er vi så en befolkning, der på samme tid beskrives som fortvivlede, stressede, rodløse, deprimerede osv. Det synes umiddelbart at være en modsigelse, og igennem længere tid har det undret mig, for ikke at sige irriteret mig, at to så modsatrettede konklusioner kan gå hånd i hånd. Men spørgsmålet er, om det i virkeligheden er så modsatrettet endda?!
Vi er ved at udvikle os til en befolkning, der søger i øst og vest efter noget, der kan give vores liv en dybere mening end den, som netværker, arbejde og børn giver, velvidende, at vi ved siden af er ved at udvikle en nation af mennesker, der ikke synes, at deres liv i bund og grund giver mening. Og det skal det helst. For udover, at der nok er mange andre faktorer, der spiller ind, kan det så være, at vi er blevet et samfund, hvor det er umoderne at være fortvivlet over tilværelsen, forstået som fortvivlelse over ikke at forstå den dybere mening med, hvorfor vi blev født, hvorfor vi lever, og hvorfor vi skal dø? Det er næsten, som om det slet ikke er tilladt at forholde sig fortvivlet til denne åbenlyse katastrofe, at vi en dag ikke er her længere og ikke engang ved, hvad der så sker med os!Udover måske at være en kende umoderne i et vestligt samfund, hvor innovation og troen på menneskets evne til at kontrollere eget liv er fremherskende, har kirken svært ved at hamle op med kravet om at forstå sin eksistens og forsone sig med den.

At forholde sig fortvivlet til sin eksistens må i et innovativt samfund anses for at være et svagheds tegn, og derfor bør vi enten overvinde fortvivlelsen eller forsone os med den. Og det er der rigtig mange bud på, hvordan man kan. Og at det forholder sig sådan, tror jeg er en vigtig faktor i udviklingen af depression og nedtrykthed! For det er unægtelig det samme som ikke at tage fortvivlelsen alvorligt.
Positiv psykologi, nyreligiøsitet og sekterisme som svar på fortvivlelsen. Men der er i vort samfund mange bud på, hvordan man kan få bugt med den fortvivlelse. Vi kan udover tilbud om lindrende medicin, med al respekt for dens nødvendighed, prøve at forsone os med, at vi skal dø og blive venner med døden. Vi kan blive power-mennesker ved hjælp af kurser, eller vi kan prøve at ændre livsstil og se, om det hjælper. Vi kan også søge i det mere spirituelle og ved hjælp af de redskaber, vi vælger (og der er mange at vælge imellem) lære at komme i kontakt med vores oprindelse og her forstå meningen med, hvorfor vi er her. Nogle steder kan vi endog møde vores åndelige vejledere fra andre verdener.
Mange af de tilbud, vi finder, synes ofte at hjælpe, i hvert fald for en stund. Og når angsten eller fortvivlelsen melder sig igen, søger vi videre og finder måske andre måder, der så hjælper for en stund. Internettet er fyldt med disse tilbud. Og de mener alle på hver deres måde at kunne give tilværelsen den fundamentale mening, vi søger.På kursuscentret Carpe Vitam får vi at vide, at det handler om ”lykke og succes” derfor tilbydes der ”Happiness Hardcore”, som er et længerevarende kursus i ”intention, taknemmelighed, mindfulness, integritet, kærlighed og frihed”. Og en kursusarrangør på hjemmesiden Vision fortæller os, at „Lykken findes inde i os”, og at den hurtigste, mest simple og måske også den eneste vej til sand livsglæde er at elske os selv. Netop i dette efterår tilbyder hun følgende kursus: ”Vil du kende hemmelighederne til et lykkeligt liv?” ”Ved hjælp af Positiv Psykologi og de 10 lykkestrategier, viser Christina Greve den direkte vej ud af „leverpostejtilstanden“. Her er ingen hokus pokus, kun forskningsbaseret og effektive metoder, som virker”, lyder reklamen. Man kan også spise sig lykkelig med den vegetariske kogebog” Spis dig lykkelig” eller tilmelde sig ”Kernesund familie” og få et fantastisk liv. Man kan spørge, om der overhovedet findes eller kan findes sand og vedvarende lykke for mennesket, eller det i virkeligheden er en illusion?
Umiddelbart er det svært at få øje på en filosofi, noget produkt eller nogen religion, der i længden har kunnet levere varen! Handler det ikke snarere om at erkende, at lykken er sporadisk og til enhver tid vil være blandet med menneskets fortvivlelse over sin eksistens – at vi fødes, lever og dør, og alt sammen uden at vide hvorfor, hvordan og hvorhen?
Giver det overhovedet mening at forsøge at overvinde denne fundamentale fortvivlelse?! Kunne man forestille sig, at den indre fortvivlede lykkejæger kunne finde en vis form for fred ved at se sin fortvivlelse i øjnene og leve med den i stedet?

Søren Kierkegaard og fortvivlelsen. For Søren Kierkegaard var der kun en måde at gøre dette på, nemlig at kaste sig ud i det mest fornuftstridige af alt, nemlig troen. Ikke at lykken så var fuldendt, slet ikke, men i erkendelse af, at fortvivlelsen kun har et sted at henvende sig, nemlig under evighedens synsvinkel. Ikke for så at forsvinde, men for at finde muligheden for, at fortvivlelsen ikke har ret, men at Gud er og dermed mening og evighed.
eftertanke.
Set ind i vores tid ville Kierkegaard med al sandsynlighed placere danskerne som en ”flok æstetikere, der fortvivlet ikke vil være sig selv”. Det menneske, som er blevet sit livs ansvarshavende redaktør, som har overtaget det i sin evige gyldighed og dermed har kastet sig ud i troen, jager nemlig ikke længere lykken, men har valgt at betragte sit liv med alt, hvad det indeholder, som meningsfyldt –lykkeligt som ulykkeligt!

Og så kan det godt være, at vi ved fødslen har fået retten til at være lykkelige –bare ærgerligt, at vi nok ikke kan blive det fuldkomment her i livet, men netop kun er det i glimt, hvad end vi så tolker disse glimt som.