Mere flow i arbejdslivet

Det er godt - og udfordrende - for os at være i den tilstand, som kaldes flow. Men forudsætningerne - bl.a. mål, regler og feedback skal være til stede i arbejdslivet. Det er de ofte ikke, siger forsker.

Af Birgitte Ramsø Thomsen

Tiden flyver. Du er helt opslugt. Opgaven er svær og stiller store krav til din koncentration, men du klarer det ved at bruge alle dine færdigheder. Du får nye ideer og reviderer din strategi undervejs - og det giver omgående pote. Lyder det mere som en aften med World of Warcraft på pc'en end en dag på jobbet? Så er du en af de mange, som godt kunne bruge flere flowoplevelser i dit arbejdsliv. Og det er en skam, siger flowforskerne. For flow øger trivsel og velvære, udvikler kreativitet og robusthed over for kriser.

Flow er et centralt begreb i den nye "positive psykologi" og oprindeligt udviklet af professor Mihaly Csikszentmihalyi fra USA. Når man er i flow, er man fuldstændig fordybet i en aktivitet, fordi denne aktivitet beslaglægger samtlige de ca. 114 bits psykisk opmærksomhed, der er til rådighed per sekund. Man oplever en form for ekstase, indre klarhed, renhed, tidløshed og indre motivation.

"Det er godt for os at opleve flow, fordi det betyder, at man nyder livet, og at man oplever, at det, man foretager sig, er værd at gøre for sin egen skyld," siger Hans Henrik Knoop, som har forsket i flow både i sin egenskab af lektor på DPU og nu også som forskningsdirektør i Danfoss' Universe Research Lab. Helt optimal bliver flowoplevelsen, hvis du også har følelsen af at bidrage til et højere formål, som rækker ud over dig selv.

Flow er et parallelt begreb til mindfulness. Men hvor mindfulness er en indadrettet meditativ tilstand, hvor du retter energien mod egne følelser og egen krop for at "grounde" dig selv i nuet, er flow en udadrettet og selvforglemmende, koncentreret og udfordrende tilstand. Den er rettet væk fra dig selv - mod aktiviteter, andre mennesker, materialer.

Flow kan føre til overbelastning

Børns lege, elektroniske spil, sportsgrene, at læse en spændende bog og hobbyaktiviteter er gode eksempler på situationer, hvor alle kriterierne for flow (se nedenfor) er opfyldt.

Men alt kan selvfølgelig også blive for meget af det gode. Et tankevækkende eksempel er flokken af drenge, som er så optagede af et spændende computerspil, at de glemmer at spise, drikke eller gå på toilettet og måske til sidst kollapser, når der er gået længe nok. Men voksne mennesker kan også være afhængig af flow.

"Man kan selvfølgelig ikke være i flow hele tiden, og man skal være opmærksom på, at der er en risiko for at man ikke bemærker, hvis man kører i for højt gear, når man er i flow. Når man er i flow er man optimalt udfordret, og der er ikke langt fra dette til at være overbelastet," fremhæver Hans Henrik Knoop.

Kan vi have modstand mod at komme i flow?

"Det er hårdt arbejde at være i flow, og hvis man er dovent anlagt gider man ikke rigtigt. Somme tider skal der et ydre pres på, for at man virkelig koncentrerer sig – fx en truende fiasko eller deadline. Men når man dyrker sin hobby fuldt og helt, svømmer man som bekendt også ofte væk i den, og det er oftest en federe måde at have det fedt på," siger han.

Arbejdslivet gør det svært at være i flow

Men selv om vi biologisk og psykologisk længes mod at være i flowtilstanden, er det for mange mennesker relativt sjældent, at de flyder med flowbølgen i et moderne arbejdsliv.

Tal fra en stor undersøgelse i Tyskland viser, at kun 23 procent ofte oplevede at være i den type situationer på jobbet. 40 procent svarede "af og til", mens 37 procent svarede "sjældent", "aldrig" eller "ved ikke". Mange oplever dog ifølge Hans Henrik Knoop faktisk mere flow på arbejdet end i fritiden, fordi de her er mere aktive og fokuserede på arbejdet.

Hvorfor sker det så sjældent i arbejdslivet, og hvad skal der til for, at vi kan opleve mere af det?

"Flow forekommer alt for sjældent, fordi forudsætningerne ofte ikke er tilgodeset – og det til trods for at både arbejdsgivere og ansatte vil vinde stort ved at sikre, at forudsætningerne er opfyldt," siger Hans Henrik Knoop.

Kriterierne for at opleve flow er identificeret i så mange kulturer, professioner og aldersgrupper, at de betragtes som universelle:

• Konkrete, meningsfulde og realistiske mål, der giver energi
• Håndterbare, forståelige og præcise regler for arbejdet
• Feedback - løbende, stimulerende og ikke-ydmygende information om, hvordan man klarer sig
• Mulighed for at tilpasse sværhedsgraden af opgaver
• Mulighed for at tage selvstændige initiativer og for selvstyring - under ansvar for omgivelserne
• Mulighed for at fjerne distraherende faktorer

Erfaringer med flow

Udover dette, har Hans Henrik Knoop følgende gode råd til arbejdspladser, som gerne vil have, at deres medarbejdere kommer i flow:

"Sørg for, at arbejdet er meningsfuldt – dvs. velbegrundet, så alle oplever at have reel betydning i den større sammenhæng. Sørg for, at folk forstår, at man aldrig bør acceptere hverken mental eller fysisk passivisering, fordi det er lodret selvdestruktivt. Dette er især vigtigt at være opmærksom på, hvis man er under hårdt pres på arbejdspladsen."

En arbejdsplads, hvor man har arbejdet meget intenst med at bruge flowbegrebet for at udvikle bedre job, er patienthotellet ved Odense Universitetshospital. Her har man gode resultater med at lave både omstruktureringer, ændringer af arbejdsgange og kompetenceudvikling på baggrund af målinger af forskellige jobs flowværdier. Der er bl.a. blevet indført en rotationsordning, så de medarbejdere, fx cafeteriaassistenter, der havde meget stor kundekontakt ind imellem kunne få lov at stå og stryge skjorter en hel dag. Andre har måske behov for at få flere udfordringer, mere uddannelse og mere kundekontakt. 

Læs mere:
I bogen af forsker Frans Ørsted Andersen: Flow og fordybelse, Hans Reitzels Forlag, 2008. Danmarks Pædagogiske Universitetsskoles temaside om flow - med bl.a. videoklip.