Mere uddannelse til alle

Efteruddannelse af ledige virker ikke, siger nogen. Men den konklusion beror på mangelfuld viden og dårlige tilbud. Så start forfra, lyt til organisationerne og læg en visionær strategi for en opkvalificering af ledige.

 

Hvordan kan det egentlig være, at der er så store begrænsninger på lediges muligheder uddannelsesaktiering? Det på trods af den udbredte enighed om, at en veluddannet arbejdsstyrke er afgørende for, at vi kan klare os i en stadig hårdere global konkurrence. Og på trods af at kompetenceudvikling for dem, der er inde på arbejdsmarkedet, er en helt indarbejdet rutine på de fleste arbejdspladser.

”Der er tankevækkende, at ledige åbenbart er de eneste i dette land, der ikke har gavn af at uddanne sig. Det hænger simpelthen ikke sammen med, at vi gang på gang får at vide, at en højt kvalificeret arbejdsstyrke, er vores vigtigste råstof”, siger Kent Petersen, formand for FTF-A.

Baggrunden skal søges i flere undersøgelser af uddannelsesaktivering af ledige, der peger på, at efteruddannelse af ledige er spild af penge. Problemet er bare, at den konklusion bygger på et meget mangelfuldt grundlag.

Den generelle konklusion

For at få en uvildig vurdering af den aktuelle viden om effekterne af uddannelsesaktivering har FTF-A bedt konsulentfirmaet Slotsholmen om at sammenfatte viden fra eksisterende evalueringer af uddannelsesaktivering.

Konkret viser undersøgelserne, at ledige, der modtager uddannelsestilbud, er ledige i længere tid end ledige, der slet ikke modtager aktivering. Denne kortsigtede effekt forklares med, at ledige under uddannelse bliver fastholdt i ledighed. De undersøgelser, der har et længere tidsperspektiv, typisk 5 år, konkluderer tilsvarende, at der heller ikke er nogen nævneværdig langsigtet effekt – hverken på løn eller beskæftigelse.

”Den helt overordnede konklusion i undersøgelserne er, at uddannelse set under ét, ikke fungerer. Men det er en meget generel konklusion”, siger Lars Eriksen, konsulent i Slotsholmen.

Dårlige data

Datakvaliteten på området er meget ringe. Kun for en tredjedel af alle forløb ved man, hvad indholdet har været. For alle de øvrige forløb kan det være hvad som helst. Det eneste der vides er, at det er registreret som uddannelse – eller opkvalificering som uddannelsesaktiveringen hedder i arbejdsmarkedslovgivningen. Det kan sagtens være betegnelsen for kommunale aktiveringsprojekter – det behøver langt fra at være noget, der foregår på en egentlig uddannelsesinstitution.
 
”Derfor ved vi for hovedparten af tilbuddene reelt ikke, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør”, siger Lars Eriksen

Og når man laver mangelfulde evalueringer på et mangelfuldt grundlag, så må resultatet naturligvis bliver derefter. Konsulent i FTF, Jens Frank, vurderer, at den manglende datakvalitet er politisk begrundet.

”Arbejdsmarkedsstyrelsen gør på alle andre områder meget ud af, at alting skal være målbart, målrettet og evidensbaseret. Det gælder bare ikke for uddannelsesaktivering, hvor man slet ikke har nogen registreringer, der giver mening i forhold til at måle effekten af uddannelse. Man kan ikke undgå at sidde tilbage med en fornemmelse af, at det skyldes, at man ikke ønsker at fremme uddannelse af ledige. Det handler om politiske holdninger”, siger Jens Frank.

Noget, der virker

Der er dog også beviser for, at uddannelsesaktivering i nogle tilfælde virker. Det ses af en evaluering fra Arbejdsmarkedskommissionen. Her har man faktisk identificeret nogle konkrete uddannelsesforløb, og det viser sig, at AMU-kurser inden for transport reducerer ledigheden for mænd, og korte kurser inden for service og restauration hjælper kvinder til at komme hurtigere i job.

Også jobs til ledige med privat løntilskud, hvor den ledige har mulighed for at tilegne sig nogle praksisnære kompetencer, har en positiv effekt. Her viser det sig, at de ledige kommer hurtigere i job og får en bedre løn, end de ellers ville have fået. Opgjort over ti år viser det sig, at den samfundsøkonomiske gevinst per person kan opgøres til 278.000 kr. Privat løntilskud er altså en rigtig god forretning for samfundet.

En ny vision

Slotsholmens analyse viser altså, at der eksempler på, at uddannelsesaktivering virker. Problemet er, at vi ikke ved, hvad der virker. Men undersøgelsen tyder på, at det er de konkrete og praksisnære uddannelsesaktiviteter, der har størst effekt. Så frem for at forfalde til hurtige konklusioner og skylle uddannelsesaktivering ud med badevandet, så bør man i stedet se på, hvilken type af uddannelsesaktivering, der vil være effektiv til bestemte faggrupper. Et sådan arbejde bør ske i et samarbejde mellem de faglige organisationer, a-kasserne, arbejdsgiverne og Beskæftigelsesministeriet.

Og de faglige organisationer har masse af gode ideer til, hvordan man målrettet kan bruge efteruddannelse til at øge den lediges jobchancer og samtidig give arbejdsstyrken et kompetenceløft. FTF-A vil derfor opfordre beskæftigelsesministeren til at indkalde konkrete forslag fra de faglige organisationer og a-kasserne til efteruddannelsesforløb målrettet egne medlemmer.

”Den nuværende indsats præget af kassetænkning og fravær af visioner. Lad os derfor viske tavlen ren og udtænke en visionær efteruddannelsesindsats for ledige. En indsats til gavn for den ledige og til gavn for samfundet”, siger Kent Petersen.