På med tænkehatten

Edward de Bonos system med de seks tænkehatte kan være værktøjet, der gør det vanlige onsdagsmøde til en veritabel idefabrik.

Af Anders Tybjerg

De gode ideer kan komme til os i mange forskellige situation. Og det er mindst lige så ofte, at de kommer på vej hjem på cyklen, eller når man graver haven, som når der inviteres til brainsstorm-ideudviklings-workshop på jobbet. Specielt hvis ideudviklingen foregår i de vante omgivelser med de kolleger, man omgiver sig med hver eneste dag. Så er der en rimelig stor chance for, at det er i virkeligheden ikke kommer noget nyt på bordet. I stedet bliver det meget let et forum for kæpheste og gamle travere fra skrivebordsskuffen, hvor man hver især forsøger at få opbakning til sine egne forudfattede darlings. Og så forandrer det sig fra et frirum til ideudvikling til et forhandlingsforum. Det var ikke lige meningen.

Systematisk tilgang

Men så er det, at det kan være en ide at prøve noget helt nyt, og fx bruge Edwards de Bonos efterhånden berømme system med de seks tænkehatte. Det er meget enkelt og intuitivt system, hvor man har seks imaginære hatte i hver deres farve. Hver hat repræsenterer en bestemt måde at tænke på, og pointen er, at man på meget systematisk vis får belyst et emne fra alle tænkelige vinkler.

Parallel tænkning

De Bonos udgangspunkt er en kritik af det, han kalder den vestlige tænkemåde, og som han daterer tilbage "the gang of three" i antikkens Grækenland – Platon, Socrates og Aristoteles. Han mener, at de tre er fædrene til den analytiske, argumenterende og systematiserende tænkemåde, og han siger, at denne måde at anskue verden på kun ser det, "der er" (what is), og ikke det der "kunne være" (what can be). Han mener, at den argumenterende og konfrontatoriske tilgang er alt for begrænsende. I stedet skal man tilstræbe at tænke parrallelt, så man i sin ideudvikling ikke begrænser hinanden, men i stedet bruger hele sin tankekraft på at tænke i fælles retning. Og det kan man bruge de seks tankehatte til.

Seks hatte, seks tilgange

Hver hat har sin egen farve, som repræsenterer hattens funktion.

Hvid hat

Hvid skal symbolisere det neutrale og objektive. Når man har hvide hat på, er man optaget af det objektive og faktuelle. Her søger man efter enhver information, der kan være med til at belyse problemstillingen. Hvad ved vi? Hvad har vi brug for at vide? Hvilken information mangler vi, og hvordan får vi den? Egne meninger og fortolkninger hører ikke hjemme her. Det er kun fakta, og man skelner mellem det, vi er helt sikre på, første klasses fakta, og det vi mener at vide, anden klasses fakta.

Rød hat

Den røde farve kommer fra ild og varme. Den bruges til at udtrykke følelser og intuitive fornemmelser, uden at man skal forklare eller retfærdiggøre den. Ideen med den røde hat er, at der i en faglig diskussion også meget ofte er følelser på spil, som forvrænger diskussion og gør det svært at have et fælles fokus. Ved at tage den røde hat på, får man det frem i det åbne. De Bono skelner mellem to type af følelser. De almindelige følelser som fx frygt og modvilje. Men også de mere æstetiske følelser som smag, præferencer, intuition og fornemmelser.

Sort hat

Det er hatten, der symboliserer den vestlige tænkning, som De Bono kritiserer. Men det betyder ikke, at det er "dårlig" hat. Blot at den ikke kan stå alene. Den sorte hat er tværtimod meget nødvendig fordi, det er her, hvor man leder efter alt det, der kan gå galt og det, der ikke vil virke. Det er den tankemåde, der forhindrer os i at komme galt af sted. Men det er også den hat, der altid forsøger at skyde nye ideer ned, og derfor skal den have modspil fra andre måder at tænke på. Og det er netop kernen i de 6 hattes systematik.

Gul hat

Er den sorte hats modsætning. Det er solskinshatten, hvor man leder efter alle fordelene og mulighederne. Den er positiv, konstruktiv og handlingsorienteret. Det er en udfordring, at skulle bære den gule hat, fordi vi i høj grad er skolet i at være i den sorte hat og lede efter fejl. Ideen er, at man bruger den gule hat til at undersøge, hvordan de enkelte forslag kan give værdi. Her spørger man hvilken værdi, der er i forslaget, hvem det giver værdi for, under hvilke omstændigheder, og hvordan det konkret kommer til udtryk? Det er derfor også en meget logisk tænkemåde, der ligger til grund, og det er således ikke fristedet for lalleglad jubeloptimisme - som man måske kunne tro.

Grøn hat

Er hatten der får tingene til at spire og gro. Det er den energiske og kreative hat, og den er naturligvis meget central i enhver udvikling af nye ideer. For det er i høj grad her ideerne kommer fra, og der er her andre ideer bliver modnet og videreudviklet. Den store værdi i den grønne hat er, at kreativitet ikke bare bliver noget for de få ide-mennesker, men et fælles anliggende for alle. Under den grønne hat vil det lyde, at "vi kunne gøre x, y og z". Det grønne hat vil også tit provokere og vil hele tiden udfordre det vante tankesæt.

Blå hat

Handler om at have overblik og kontrol over processen. Det er processens "ordstyrer". Det er den første hat, og man bruger den til at planlægge diskussionen – hvad skal vi have ud af det, og hvilken rækkefølge bruger vi hattene i, hvordan samler vi op etc. Til en start er det en fælles opgave, derefter overtager ordstyrer hatten. Ordstyreren kan dog godt vælge undervejs, at man i fællesskab tager den blå hat på, og har en diskussion om den videre proces. Det er også den sidste hat, man bruger, fordi det også er her, man summerer op og beslutter, hvad der skal ske fremadrettet.

Sådan gør man

Hvis man nu synes, det alt sammen lyder en lille smule flippet, så tag ikke fejl af, at det er en meget systematisk metode.

Man griber det an ved – som beskrevet ovenfor – i fællesskab at planlægge processen (blå hat), og derefter kører man de enkelte hatte igennem i den rækkefølge, man har planlagt.

Det er en meget vigtig pointe, at det ikke bliver et rollespil, hvor man hver især har en hat, og spiller den rolle. Alle har til enhver tid den samme hat på, så det er nogle faser, man kører igennem. Det er netop derved, at man opnår den parallelle tænkning.

En anden metode er, at man begynder diskussionen, og undervejs beslutter, hvornår man bruger hvilke hatte. Men det er for viderekomne. Til gengæld kan man bruge det som et element, man kan tage ind i en diskussion, hvis man kan se, at det begynder at gå i hårdknude. Uden at man på forhånd havde planlagt at bruge hatte-metoden.

Baggrund

Ovenstående gennemgang er på baggrund af "Edward den Bono, "Six Thinking Hats", Penguin Books, 1999". Bogen udkom første gang i 1985, og metoden bruges i dag over hele verden af nogle af de største internationale virksomheder og organisationer. Edward de Bono er uddannet inden for psykologi og medicin og forfatter til mere en 70 bøger udgivet på 40 sprog. En anbefalelsesværdig gennemgang på dansk er "Anders Petersen, Seks tænkehatte, oktober 2004". den beskriver dog ikke, hvordan man konkret bruger metoden. Læs Anders Petersens gennemgang.