Tag ordet
Mange mennesker frygter at skulle tage ordet over for en større forsamling. Men en god forberedelse, som er sat i retorisk system, kan hjælpe dig til at blive heldig med vilje.
Nøglen til at holde et godt indlæg - og have det godt undervejs med det - er forberedelse. Og her kan man lære meget af den klassiske retoriks metoder. Den tilbyder en systematik til at forberede sig, så det bliver godt - hver gang.
Det er nærmest den vigtigste pointe - specielt for folk, som er nervøse, mener Pernille Steensbech Lemée fra Fokus Kommunikation, der er en af Danmarks førende eksperter i retorik og strategisk kommunikation. Hun underviser både topledere og kommunikerende medarbejdere i, hvordan de bliver bedre til mundtlig kommunikation.
"Angsten for at tale udspringer af perfektionisme. Folk bliver nervøse, når de kigger på de dygtige formidlere - deres chef eller Obama og tænker: "Hvor er det legende let for nogle, som har fået evnen til formidling i vuggegave. Sådan er jeg ikke".
Men angsten for at ens publikum skal opdage, at man kun er et menneske, som også kan kludre og tabe tråden, synes Pernille Steensbech Lemée, at man skal skynde sig at fordrive.
"Hvis der er noget, vi dybest set ikke bryder os om, er det det overperfekte menneske. Folks overbærenhed er langt større, end man tror. Det gør ingenting, at man begår nogle fejl i et oplæg, for hvis taleren har haft den respekt, at han eller hun har forberedt sig godt og reelt har noget fornuftigt på hjerte, har tilhørerne så meget sympati, at de med glæde bærer over med en menneskelig fejl. " Pernille Steensbech Lemée peger på, at der er 5 faser i den gode forberedelse, når man skal præsentere et budskab.
Inventio - find dit rette indhold
Undersøg alle talesituationens faktorer, så det, du siger, ikke rammer ved siden af. Her kan du bruge det retoriske kompas, som - med modtageren i midten - inddeler overvejelserne i Afsender, Formål, Emne, Medium, Genre, Forløb, Fremstillingsform og Kontekst. Det er ikke ligegyldigt, om dit publikum er dine kolleger eller potentielle kunder, om de ved noget om dit emne i forvejen, om du har 3 minutter - eller 3 timer, om du vil invitere til en debat eller argumentere for en helt bestemt beslutning.
Når emnet - og ideerne - er indkredset, skal du afgrænse og fokusere.
"Det skal være meget tydeligt, hvad kernebudskabet. Det skal stå krystalklart tilbage i folks hoveder. Det lyder banalt, men i virkeligheden har folk ofte ikke lagt sig helt fast på, hvilke kernebudskaber, de vil have fyret af. De tænker mere på, hvad det er, de vil redegøre for."
Dispositio - få styr på strukturen
Fase to i forberedelsen er at bygge fortællingen op, så den har en begyndelse, en midte og en afslutning. Du skal altså tænke over, hvordan du vil indlede, hvordan din rækkefølge af elementerne er, og hvilken funktion hver enkelt del har. Her kan man bruge forskellige metoder. Man kan for eksempel skrive små kort med elementerne på eller lave et skema over hver enkelt dels indhold.
Indledningen er især vigtig. Her er modtagerne særligt opmærksomme og indstiller sig på, hvad oplægget vil rumme. Og hvad det mest centrale for dem er. Det kan være en god ide at bruge indledningen til at fange opmærksomheden med en tankevækkende anekdote eller et eksempel, der illustrerer sagens kerne. Det er også her man skal give et overblik over hele indholdet.
"Det er ekstremt vigtigt at flytte tyngdepunktet op, så folk lige fra begyndelsen ved, hvad det handler om. Et klart hovedbudskab først i oplægget er med til at cementere ens gennemslagskraft. Man virker meget fokuseret og dermed dygtig, når man gør budskabet tydeligt fra begyndelsen," siger Pernille Steensbech Lemée.
Rækkefølgen af de efterfølgende elementer afhænger af, hvordan tilhørerne har brug for at få oplysningerne.
Slutningen bør du også have tænkt igennem. Som oftest skal den resumere det vigtigste, anbefale præcis hvad der skal gøres eller på anden måde sætte trumf på og slå en krølle. Tilhørerne skal heller ikke være i tvivl om, hvornår indlægget er slut.
Elocutio - find din sproglige form
"Det er først nu i processen, at man skal til at lege med sproget og finpudse formuleringerne. Det bliver også lidt skæggere, fordi man nu har en råskitse til det. Her vender man tilbage til sine kernebudskaber og giver dem noget af den retoriske fynd, der gør at budskaberne bliver hængende i knolden hos modtagerne," siger Pernille Steensbech Lemée.
Ubevidst analyserer vi altid de mere dagligdags situationer og prøver at finde det rigtige sprog frem: Om det er en snak ved kaffeautomaten eller et mere formelt møde om fremtidens kursusplaner på jobbet.
Pas på med fagtermer: Er man dybt inde i sit emne, kan mange have en tendens til at fylde komplicerede ord og begreber ind i deres formidling. Mange eksperttalere opererer med at tale til en konkret person, de kender godt, i tankerne - en som ikke er ekspert, men heller ikke dum. Sådan kan man afgøre, hvilke ord der kan skiftes ud eller bør forklares nærmere.
Det skal også lyde godt: Et godt talersprog ligger et sted mellem skriftsprog og talesprog. Du kan finde ud af, om du har ramt rigtigt ved at lave høreprøven, og holde dit oplæg for dig selv: Lyder det naturligt eller hakkende og tungt?
Samtidig med at sproget bliver korrekt og klart, skal det også være levende. Vær konkret og beskrivende, brug eksempler og billedsprog.
"Det kan godt være en hjælp i hverdagen at skærpe sin bevidsthed over for, hvad der virker godt for gode sprogbrugere. Man behøver ikke at trække en liste i en automat, men der er ingen tvivl om, at vi kan øge gennemslagskraften af det, vi siger, ved at kende til retoriske figurer."
Memoria - forbered fremførelsen
Som regel er det en god idé til en start at arbejde med fuldt manuskript, så man bliver godt til at lave en gennemarbejdet tale. Efterhånden kan du eksperimentere dig frem til hvilken manuskriptform, som passer dig bedst: Fuldt manuskript , et skema eller stikord, evt. på kort.
"Det er ikke et mål at kunne sin tale udenad. Men man skal arbejde så meget med den, at man kan blive fri af manuskriptet. Man skal kunne gå ind i det og gå ud af det. Man behøver ikke at være fri for manuskriptet. Det kan være supergodt at have stikord med, for det viser også at man har forberedt sig. "
Meget ofte ser Pernille Steensbech Lemée, at folk ikke synes, det er nødvendigt at øve sig på præsentationen.
"Generelt synes jeg, at man forbereder sig for lidt. Jeg laver ofte målinger på lederes kommunikation i virksomheder. Folk siger ofte her: "Når han har forberedt sig og holder oplæg på onsdagsmødet, er det drøngodt." Deri ligger også, at der er et hav af gange, hvor man ikke har forberedt sig."
Om man så skal øve sig to gange eller hele otte gange, som en af historiens mest berømte talere Winston Churchill faktisk gjorde det, kommer an på omstændighederne. Retorikekspertens egen målestok er, at hun forbereder sig, indtil hun glæder sig til det, hun skal sige.
"Det er det, der reelt afgør, om man kan levere varen i den sidste fase. At man gør det med en lyst."
Actio - selve fremførelsen
En del af forberedelsen handler også om selve fremførelsen. Er der talerstol, skal man stå med sit manuskript i hånden, er hjælpemidler som lyd, tavle, flipover, projektor og pc på plads? Finpuds eventuelt manuskriptet med enkle tegn for, hvornår du skal hæve og sænke stemmen, holde pause og have øjenkontakt.
Pernille Steensbech Lemée mener, at det vil være gavnligt at bryde det tabu, der er i forhold til at give hinanden feedback på formen og ikke kun på indholdet.
"Når man ser på målinger af, hvem der virker overbevisende i en debat, så er det ofte stemme og kropssprog, der afgør om man enten vinder eller taber troværdighed. Det bedste man kan gøre for sig selv, er at bede nogen, man er tryg ved, give feedback på ens fremførelse."
Læs mere i Pernille Steensbech Lemée og Anne Katrine Lund: "Troværdighed - tal godt for dig", Frydenlund, 1999.
Kommentér emnet