Sådan rammer dagpengereformen dig
Regeringen og DF har indgået en aftale – den såkaldte genopretningsplan – der påvirker store dele af den danske økonomi. Aftalen indeholder en reform af dagpengesystemet, der blandt andet betyder, at dagpengeperioden halveres.
Her kan se hvad dagpengereformen kommer til at betyde for dine rettigheder som medlem af FTF-A:
- Halvering af dagpengeperioden
Dagpengeperioden halveres fra de nuværende 4 år til 2 år. Den kortere dagpengeperiode træder i kraft 1. juli 2010. Hvis du bliver ledig efter 1. juli 2010, har du ret til dagpenge i 2 år inden for en periode på 3 år.
Hvis du er ledig og modtager dagpenge før 1. juli, bevarer du din hidtidige ret til dagpenge (i alt 4 år inden for en periode på 6 år). Du kan dog højst modtage dagpenge i 2 år efter 1. juli 2010. Hvis du bliver berørt af de nye regler, sender vi dig et brev ved udgangen af september måned, hvor du kan læse, hvad de nye regler kommer til at betyde for dig. - Optjening af retten til dagpenge
For at få ret til en ny periode med dagpenge efter din ret til dagpenge er udløbet, skal du kunne dokumentere 26 ugers fuldtidsarbejde inden for en periode på 3 år. Dette ændres fra 1. juli 2012 til at være 52 ugers fuldtidsarbejde inden for en periode på 3 år. - Ingen feriepenge til nyuddannede
Regeringens genopretningsplan får også betydningen for dimittender. Hvis du er nyuddannet og i a-kasse, har du hidtil kunne få op til 6 uger med feriedagpenge - fordelt på 2 ferieår. Denne regel bortfalder og dermed må nyuddannede selv betale ferien. Reglen forventes dog først at træde i kraft fra 2011. - Ingen optjening af feriedagpenge under uddannelsesforløb
Hvis du deltager i et uddannelsesforløb under VEU- eller SVU-ordningen optjener du ikke længere ret til feriedagpenge. - Ingen grænse for skattefradrag
Det fremgår direkte af aftaleteksten, at a-kassekontingentet ikke bliver underlagt begrænsningen på 3.000 kroner i forbindelse med fradrag på selvangivelsen. Denne bestemmelse angår alene fagforeningskontingent. - Regulering af ydelser
Modsat den tidligere fremsatte plan, vil ydelser som dagpenge, efterløn mv. fortsat blive satsreguleret efter den nugældende model.
Mere information
Der er endnu en række forhold i genopretningsplanen, som vi ikke kan svare på. Så vores callcenter kan kun orientere dig om de præcise regler, som vi ved er blevet vedtaget.
FTF-A har sendt brev ud til alle medlemmer, der bliver direkte berørt af reglerne, med information om at de med virkning fra 1. juli 2010 har 2 års dagpengret - svarende til 104 uger.
