Nye regler for indbetaling af atp
Som efterlønsmodtager er det frivilligt om man vil betale til atp-ordningen. Indtil nu har det været sådan, at du som medlem betalte halvdelen af bidraget og staten betalte den anden halvdel.
Med virkning fra 1. januar 2012 ændres reglerne, så du nu skal betale hele bidraget selv, og at staten ikke længere betaler halvdelen. Derved bliver det knap så attraktivt som efterlønsmodtager at være tilmeldt den frivillige atp-ordning. Bidraget for det kommende år udgør kr. 1,68 pr. time, svarende til 62,16 kroner om ugen.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du betaler til ordningen, kan du se på din udbetalingsspecifikation. Hvis der under ”ATP i år” står et beløb, er du tilmeldt ordningen. Står der 0 kroner er du ikke tilmeldt.
Ønsker du at ændre din tilmelding, skal vi have besked senest 10. januar 2012.
