2020 plan: Forslag til efterlønsreform
Regeringen har nu fremlagt deres 2020-plan, hvor et forslag om en reform af efterlønnen tegner sig for en besparelse på 18 milliarder ud af en samlet besparelse på 23 milliarder. Efterlønnen er dermed blevet det helt store tema i den kommende valgkamp.
Det forslag regeringen har fremlagt er det samme, som det statsministeren fremlagde i forbindelse med nytårstalen.
Kernen i reformen er, at den velfærdsaftale, der blev indgået i 2006, fremrykkes, så efterlønsalderen gradvist sættes op fra 2014 i stedet fra som planlagt fra 2019. Samtidig sættes den almindelige folkepensionsalder op allerede fra 2019 frem for 2024.
Regeringens efterlønsforslag - kort fortalt
Regeringen har nu fremlagt deres forslag til en efterlønsreform. Kernen i reformen er, at den velfærdsaftale, der blev indgået i 2006, fremrykkes, så efterlønsalderen gradvist sættes op fra 2014 i stedet fra som planlagt fra 2019. Samtidig sættes den almindelige folkepensionsalder op allerede fra 2019 frem for 2024.
Sidst, men ikke mindst, forslås det, at efterlønnen helt afvikles over en periode på 13 år. Hvordan man berøres afhænger af alder. I korthed er forslaget:
Over 57 år: For alle over 57 sker der ingen ændringer.
For 55- og 56-årige: Her vil efterlønsperioden fortsat være 5 år, men efterlønsalderen bliver udskudt.
For 45- til 54-årige: Efterlønsperioden vil være mellem 1 og 4,5 år, og efterlønsalderen udskydes.
Under 45 år: Efterlønnen afskaffes for alle, der ved udgangen af 2010 er under 45 år. Dem under 45, der har indbetalt til ordningen, får tilbagebetalt efterlønsbidraget. Ønsker man at få det kontant fradrages 33,5 procent svarende til det skattefradrag, man har haft ved indbetalingen. Beløbet kan også overføres til en pensionsordning. En person, der har indbetalt efterløns-bidrag i alle årene siden 1999, har ved udgangen af 2010 betalt til ordningen i 11,5 år. Det svarer til 59.748 kroner.
Se her, hvor meget du evt. har indbetalt.
Seniorpension: I stedet for efterlønnen forslås det at indføre en seniorførtidspension, der skal give en hurtige og enklere adgang til førtidspension for personer, der er mindre en 5 år fra fol-kepensionsalderen. Førtidspensionen for en enlig svarer til dagpengene, og 85% af dagpengene hvis man er gift eller samlevende. Førtidspensionen er samtidig indtægtsbestemt. Det betyder, at den reguleres efter egen indtægt, fx renter af opsparing eller lejeindtægt, og desuden ud fra en eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst. Hvis egen eller ægtefælles indkomst bliver tilstrækkelig høj kan førtidspensionen reguleres ned til nul og dermed helt bortfalde.