Nyheder, Nyhedsmail, 01. juli 2009

Ændringer på beskæftigelsesområdet

Fra 1. august 2009 sker der en række ændringer på beskæftigelsesområdet. Her er en kort oversigt over, hvilke ændringer det drejer sig om, og hvad det kommer til at betyde.

Kommunal beskæftigelsesindsats

Den statslige del af Jobcentrene nedlægges pr. 1. august 2009. De opgaver, som den statslige del af Jobcentrene har varetaget omkring de forsikrede ledige, overgår dermed til kommunerne. Der bliver således tale om, at beskæftigelsesindsatsen fremover varetages i et énstrenget kommunalt system. Der sker ikke i den forbindelse ændringer i de opgaver a-kasserne varetager i dag.

Uddannelse

Hidtil har ledige medlemmer, som har deltager i op til 6 ugers selvvalgt uddannelse fået udbetalt VEU og SVU. Fra 1. august bliver disse ydelser erstattet af uddannelsesydelse. Der vil dog være ikke yderligere ændringer i retten til selvvalgt uddannelse. Det er a-kassen, der udbetaler uddannelsesydelse.

Frist for CV på Jobnet

Nu er det et krav, at alle ledige skal have et færdigt udfyldt og godkendt CV på Jobnet senest en måned efter, at de er tilmeldt som ledig på Jobcentret. Fra 1. august bliver tidsfristen ændret fra en måned til 3 uger efter tilmeldingen.

Hurtigere i kontakt- og aktiveringsforløb

Alle under 30 år får fra 1. august fremrykket deres kontakt- og aktiveringsforløb. Det betyder, at de skal til en personlig rådighedssamtale allerede 1 måned efter tilmeldingen som ledig på Jobcentret - mod hidtil efter 3 måneder. De vil fremover blive tilbudt deres først aktiveringstilbud efter 3 måneders ledighed - det har hidtil været efter 6 måneder.

Løntilskud til unge under 25

Hidtil er unge mellem 25-30 år uden en uddannelse, der giver optagelse i en a-kasse, blevet tilbudt et job med løntilskud allerede efter 6 måneders ledighed. Fra 1. august vil dette også blive tilbudt til unge under 25 år uden en uddannelse.

 

Relaterede nyheder