Nyheder, 15. august 2011

Arbejdsgiverens fejl i indberetninger giver fejl i a-kassens beregninger

FTF-A skal nu udelukkede bruge lønoplysninger fra eIndkomst. Tjek derfor din arbejdsgivers indberetning, så du undgå fejl i beregning af dagpenge eller efterløn.

Lønsedler er en saga blot, når man skal søge om dagpenge eller efterløn. For siden 1. maj år har a-kasserne udelukkende skulle bruge lønoplysninger fra eIindkomst. Det gør livet lidt nemmere for både medlemmer og for FTF-A, men det giver også problemer, når det udelukkende er arbejdsgiverens indberetning til eIndkomst, der skal bruges ved beregning af dagpenge og efterløn.

Er der fejl i indberetningen, vil det nemlig slå igennem ved beregning af dagpenge og ved optjening af ny dagpengeperiode. FTF-A opfordrer derfor til, at man som ledig eller efterlønner, tjekker arbejdsgiverens indberetninger.

Fejlene opstår når arbejdsgiveren kun oplyser lønnen, men ikke de timer, man har arbejdet. Så betragter man det i a-kasselovgivningen som såkaldt ukontrollabelt arbejdet. Men da timetallet har betydning for, hvor meget man får udbetalt og optjening af ny dagpengeperiode, skal der beregnes et timetal. Her sætter man 1 time til 205.52 kr (2011-takst), og har man tjent 20.000 kroner bliver det dermed omregnet til 97,31 arbejdstimer. 

De 97 timer skal modregnes i dagpengene. Men har man reelt kun brugt 30 timer vil man dermed få for lidt udbetalt. Til gengæld vil det tælle med 97 timer i optjeningen af ny dagpengeperiode. Det er dermed en fordel for den person, der prioriterer optjening af en ny periode frem for pengene. 

Men beregningen kan også gå den anden vej, så du får beregnet færre timer, end du faktisk har brugt på opgaven. Det betyder, at du får sværere ved at optjene en ny dagpengeperiode, og med de nye strammede regler, hvor man skal have 1.924 timer inden for 3 år, er det et reelt problem for dem, der løbende har ledighedsperioder.

FTF-A opfordrer derfor til, at man er meget opmærksom på, at indberetningerne er korrekte, og at man tjekker de oplysninger, arbejdsgiveren har indberettet. Det kan man gøre ved at gå ind i sin skattemappe på SKATs hjemmeside. Skulle man opdage en fejl, skal man kontakte sin arbejdsgiver og få fejlen rettet. FTF-A står naturligvis klar med rådgivning og vejledning, hvis man opdager fejl. Og hvis arbejdsgiveren ikke retter fejlen, kan FTF-A sende sagen videre til SKAT, som kan afgøre, hvad der er rigtigt og forkert. 

Fakta om eIindkomst og beregning

Kun timer, der fremgår af eIndkomst medregnes i a-kassen

Kun indberettet løn i eIndkomst bruges ved beregningen af dagpenge eller efterlønssatsen

Kun arbejdsgiveren kan rette i registrets oplysninger

Arbejdsgiverne afgør med deres indberetning, om arbejdet er kontrollabelt eller ukontrollabelt. Hvis der ikke indberettes et timetal, er arbejdet pr. definition ukontrollabelt.

Hvis arbejdet er ukontrollabelt omregnes lønnen til timer – og det er alene de omregnede timer, a-kassen skal bruge ved vurderingen af retten til dagpenge eller efterløn.

Indtægt, man modtager som b-indkomst, fx et honorar, skal betragtes som ukontrollabelt

Dagpenge beregnes ud fra det antal timer, du har været ledig, og er dermed ikke af-hængigt af evt. indkomst, du også har haft i perioden.

Ved beregning af efterløn indgår arbejdstimer i beregning af den skattefri præmie.

Relaterede nyheder