, 09. januar 2008

Arbejdsgiverne er problemet

I den verserende diskussion om brugen af supplerende dagpenge er kunstnerne i flere omgange blevet fremhævet som nogle, der misbruger systemet.

Men det er en urimelig skævvridning af debatten.

Ifølge Beskæftigelsesministeriets egne tal er der 32.000 på fast nedsat tid med supplerende dagpenge. FTF-A, der er landets største a-kasse for kunstnerne, anslår i denne sammenhæng at have 100 kunstnerne på supplerende dagpenge ud af 7.000 medlemmer inden for kunstbranchen. Altså mindre end 2 procent. 

”Det er urimeligt at gøre kunstnerne til problemet. Det virkelige problem er arbejdsgiverne, og specielt offentlige arbejdsgivere inden for undervisning og socialområdet”, siger Kent Petersen, formand for FTF-A. 

Af Beskæftigelsesministeriet opgørelse kan man således læse, at 40 procent af dem, der modtager supplerende dagpenge, arbejder med undervisning og i socialsektoren. 

”Arbejdsgiverne må finde ud af at organisere arbejdet på en måde, så man opretter fuldtidsstillinger i stedet for deltidsstillinger, og organisationerne må vise fleksibilitet og være med til at løse problemet”, siger Kent Petersen. 

For flere oplysninger kontakt Michael Darmer, direktør i FTF-A, på telefon 20 92 90 90.

Relaterede nyheder