Artikler, 16. november 2009

Det gælder om at blive set

Det skal være trygt at stille skæve spørgsmål og give chefen en god idé, mener Thyra Frank. Hun har med masser af hjerte og lige så meget hjerne forvandlet et plejehjem på Frederiksberg til et enestående sted for både medarbejdere og beboere.

Det er blevet den tid på året, hvor julekabalen skal gå op: Hvem skal holde fri med familien, og hvem skal på arbejde? På OK-hjemmet Lotte på Frederiksberg er det største problem, at medarbejderne står i kø for at arbejde juleaften, nytårsaften og sågar nytårsdag. Faktisk melder flere sig på job end på en normal arbejdsdag.

Den direkte årsag er Thyra Frank. Den 57-årige nordjyde kan det, som medarbejdere på de fleste arbejdspladser drømmer om, og som chefer over hele landet burde misunde – hun kan lede. Hun kan få sygefraværet til at falde fra 13 til 2 procent. Hun kan få beboerne til at leve længere end på andre plejehjem. Og det er hverken magi eller manipulation.

Plads til ideer, kritik – og fejl

"Jeg er meget bevidst om, at jeg er leder, og at jeg kan omdanne demokrati til oplyst enevælde, hvis jeg har lyst. Men i stedet samler jeg personalet tre-fire gange om året, hvor vi sammen får gode ideer. Jeg efterlyser for eksempel forslag til budgettet, og så er der måske én, der spørger: ’Hvorfor giver vi egentlig medicin i små plastikkrus, for det må da koste en masse penge?’ Jamen, det er jo rigtig godt set!"

Hun beskriver sig selv som en stor ja-siger og har fra starten opfordret medarbejderne til altid at komme til hende med ideer, forslag og kritik. For når hendes ambition er at skabe den bedste arbejdsplads, så lytter hun – altid.

"Det er så anstrengende, når man skal indstille sig efter sin chefs humør og først skal aflæse grimassen, inden man tør sige noget. Som udgangspunkt siger jeg ’Ja, lad os prøve det og se, hvad der sker’. Det værste, der kan ske, er jo bare, at vi går tilbage til det tidligere eller finder på noget helt andet", griner hun og fortsætter:

"Jeg har heller aldrig troet på perfektionisme. Når der er mennesker til stede, sker der fejl, og det skal føles trygt at komme videre. De store fejl skal selvfølgelig frem i lyset, så vi lærer af dem, men jeg har heller aldrig selv været bange for at fejle. Alting bliver jo fuldstændig fastlåst, hvis man ikke tør noget, og når det alligevel kun er seks procent af ens bekymringer, der går i opfyldelse, så lad os da handle", konstaterer hun.

Tro på det bedste i andre

I den gamle villa på Frederiksberg emmer det mere af hjem end plejehjem. Her er ikke afsat et bestemt antal minutter til fru Hansens morgentoilette, for det afhænger helt af, hvordan fru Hansens verden ser ud lige på det tidspunkt. Her er heller ingen dør med chefens navneskilt på, for Thyra Franks kontor er for enden af det ene spisebord i dagligstuen.

"Min vigtigste opgave er at være synlig. Herfra kan jeg rejse mig og give en hånd med eller gå foran, når der er behov for det. Alle kan se mig og komme til mig".

At medarbejderne er tæt på lederen og involveret i beslutningerne betyder også, at Lotte ikke falder sammen, hvis Thyra Frank får en tagsten i hovedet.

"Lederen i en fugleflok flyver forrest i V’et. Men hvis jægeren rammer lederen, så flygter de andre i vild panik i alle retninger, for de aner ikke, hvad de skal gøre. Sådan er det ikke her, for alle ved, hvor Lotte bevæger sig hen. Og når bare vi er enige om, hvad målet er, så er jeg sådan set ligeglad med, hvordan de finder derhen".

Den karismatiske leder tror på det bedste i folk og har en grundfæstet tillid til, at de gør deres bedste. Det giver medarbejderne frihed og tryghed, og så oplever hun, at kreativiteten sprudler. 

"Jeg har også en stærk tro på forskellighed, og hvis jeg formår at udnytte det potentiale, der er i mine 28 vidt forskellige ressourcer, så har jeg jo enorme mængder at gøre godt med. Ensartethed er kedeligt, og jeg tror på, at der skal være plads til andres måder at gøre tingene på", siger hun.

Og også til at lade sig inspirere af det, for Thyra Frank kalder det et af sine stærkeste kort, at hun er god til at skrive af. Der er ingen grund til at starte forfra hver gang, når andre tidligere har fået ideer eller høstet erfaringer. Hun er bedøvende ligeglad med, om hun selv kan kalde sig ophavsmand eller ej, for det er ideen, det handler om.

Prisbelønnet ledelse

Ikke desto mindre er hun ophavskvinde til en ledelsesform, der ikke ses ret mange andre steder. Faktisk er den så speciel, at Thyra Frank i 2008 blev nomineret som Årets Leder af Ledernes Hovedorganisation. Og i begyndelsen af 2009 blev hun og OK-hjemmet Lotte optaget i den danske Ledelseskanon over de største ledelsesbedrifter i perioden 1945-2005. I nomineringen hed det bl.a.:

"Gennem en vedholdende, klart kommunikeret ledelsesindsats er det lykkedes at realisere visionen om et plejehjem, der er indrettet på de ældres præmisser. [..] Resultaterne er opnået inden for normale økonomiske rammer [..] De har krævet et konsekvent og stædigt opgør med vane- og kassetænkning [..] Lotte er mere end et stærkt inspirerende eksempel på god offentlig institutionsledelse. Som ledelsesbedrift rummer den essensen af de kanoniske kvaliteter i dansk ledelseskultur: Stærk forankring i humanistiske værdier, kompromisløst fokus på brugernes behov, høj grad af medarbejderinvolvering, disrespekt for autoriteter og systemer."

Thyra Frank er Ridder af Dannebrog, og en særdeles efterspurgt foredragsholder. Hendes mand fungerer som sekretær, for med omkring 100 telefonopkald og et lignende antal e-mails hver dag er det umuligt for hende at svare de mange henvendelser, der stort set alle er fra journalister eller mennesker, der gerne vil have hende op på en talerstol.

Dette interview blev til via hendes mobiltelefon på vej i bil fra Frederiksberg til Hurup i Thy til et eftermiddagsforedrag for en ældreforening. Vejen tilbage foregår i nattoget fra Århus, hvorefter hun flyver til Kristiansand i Norge og taler, inden hun om aftenen skal have festtøjet på og overvære premieren på en fransk dokumentarfilm om Lotte, der vises i Det Danske Hus på Champs-Élysées i Paris.

"I mange år har jeg især talt for ældreklubber, men nu bliver jeg inviteret ud til ledelseskurser, til banker og store virksomheder. Og det synes jeg jo er lidt sjovt, for hvis jeg kan inspirere andre, så må de da meget gerne skrive af efter mig", griner hun.

Hearthuntet

"Jeg synes jo, at den ligger lige til højrebenet: Behandl andre, som du selv vil behandles. De banale stikord er respekt, tillid, åbenhed, ærlighed og tryghed. Det gælder om at se andre mennesker, for det er jo det, hele livet handler om – at blive set og respekteret. Derfor er mine medarbejdere ikke headhuntet men hearthuntet. Det er såmænd bare det", siger hun.

En af hendes første gerninger som nyansat leder i 1988 var at bede alle medarbejdere formulere deres personlige forslag til, hvordan plejehjemmet skulle være. De 27 stykker papir indeholdt ønsker om alt fra mindre opgaver i hverdagen til fælles rejser til udlandet. Alle ideer blev vendt i fællesskab, for det var vigtigt for Thyra Frank, at medarbejderne var med til at skabe stedet.

Det var længe før ordet ’ejerskab’ blev kendt, men set i bakspejlet var det præcis hvad hun gjorde – hun inddrog og lyttede. Også til de vilde ønsker, for så sent som i oktober i år var alle medarbejdere igen på den årlige fælles ferie – denne gang fire dage i Nice.

Relaterede nyheder