, 17. september 2007

Digitale muligheder skubber papirkortet ud

FTF-A er stoppet med at sende ydelseskort på papir til medlemmer, der får dagpenge, aktiveringsydelse, uddannelsesgodtgørelse eller ydelse til børnepasningsorlov.

Siden 2003 har FTF-A?s medlemmer haft mulighed for at aflevere ydelseskort i den digitale a-kasse frem for i postkassen. Det er et tilbud, som nu er blevet så populært, at vi har besluttet ikke længere at sende et papirkort sammen med hver månedlig udbetalingsmeddelelse.

?Vi får efterhånden så få kort tilbage med posten, at det ikke længere er rimeligt at trykke og sende papirkort i store mængder?, vurderer chefkonsulent Lars Toft Simonsen i FTF-A. Han understreger, at FTF-A stadig kan modtage ydelseskort med posten. Så skal man blot printe ydelseskortet ud her fra hjemmesiden, det er man selvfølgelig velkommen til.



Fra juli er den primære postkasse elektronisk

Den 18. juni sendte FTF-A de sidste ydelseskort på papir til medlemmer, der får dagpenge, aktiveringsydelse, uddannelsesgodtgørelse eller ydelse til børnepasningsorlov. Efterlønnere kan se frem til at slippe for papirkortet i løbet af 2007, når de også får mulighed for at aflevere deres halvårserklæring eller kort via internettet.

Lars Toft Simonsen har flere bud på, hvorfor Netservice er blevet så udbredt. ?Alt i alt er det den sikreste og hurtigste vej at få sine penge på. Og så er det brugervenligt?, forklarer han. Det skyldes flere forhold:

  • Netservice kræver ikke, at man installerer nye programmer på sin computer. Det betyder, at man kan bruge det alle vegne fra og når som helst. Det kræver kun en pinkode.
  • Kortet kommer hurtigt og sikkert frem. Det kan fx ikke blive væk i posten eller blive forsinket pga. strejker
  • Medlemmerne slipper for besværet med at bruge kuverter og frimærker
  • Netservice sikrer, at kortet er korrekt udfyldt, før man sender det. Så kan udbetalingen ikke blive forsinket, fordi a-kassen skal sende et kort tilbage til et medlem, der fx har glemt at skrive under
  • Når man har sendt et ydelseskort via Netservice, kan man også se kortet, efter det er sendt. På den måde får medlemmet automatisk en slags arkivmappe med kopier af alle deres kort.
  • I Netservice kan man hurtigt danne sig et overblik over, hvilke kort, der mangler at blive sendt

Vind et gavekort

Brugere af Netservice har mulighed for at vinde et gavekort til en værdi af 200 kroner. Gavekortet kan bruges til at købe cd?er, film eller bøger. Hver måned udlodder vi tre gavekort.

Har du spørgsmål til det digitale ydelseskort, er du selvfølgelig velkommen til at ringe til til os på telefon 70 13 13 12.

Relaterede nyheder