Efterlønsreform – hvordan er det nu, det er?

Regeringen vil snart fremsætte forslag til en efterlønsreform. Forslaget baserer sig på den aftale om en reform af efterlønnen, som den tidligere regering indgik med Dansk Folkeparti og det Radikale Venstre.

Der er tre hovedpunkter i aftalen: 1) Efterlønsperioden forkortes og efterlønsalderen hæves. 2) Der vil være en større modregning af pensioner. 3) Hvis du træder ud af efterlønsordningen kan du i 2012 skattefrit få udbetalt det, du allerede har indbetalt til efterlønsordningen – men ved at blive i ordningen kan du få en skattefri præmie, der er større end det beløb, du får ved at træde ud. Tabet kan være op til 70.000 kroner. Blandt andet af den årsag anbefaler FTF-A, at man bliver i ordningen.Her er en kort gennemgang af de tre hovedpunkter.

Kortere periode, højere efterlønsalder

Kernen i efterlønsreformen er en kortere periode og en højere efterlønsalder. Principperne er at:

• Efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år i perioden 2018 til 2023.
• Efterlønsalderen hæves med et halvt år om året fra 2014 til 2017.
• Efterlønsalderen vil være 63 år i 2020 og 64 år fra 2023.

I praksis betyder det, at hvis du ved udgangen af 2010 var 57 år, vil dine rettigheder være som i den nuværende ordning. Var du derimod 56 år begynder efterlønsalderen at stige, og var du 54 år begynder efterlønsperioden desuden at falde. Den udvikling fortsætter, så hvis man ved udgangen af 2010 var 40 år, vil efterlønsalderen være 66 år, og man vil have 3 år på efterløn. For dem, der er yngre, vil efterlønsalderen blive reguleret med levealderen, mens efterlønsperioden fortsat er 3 år.

Du kan her finde et skema, hvor du præcis kan aflæse efterlønsalder og periode efter alder.

Modregning af pension i efterløn

Reformforslaget indebærer også en større modregning af din egen pension i efterlønnen. Dog vil udbetalingen for de mindre pensioner være højere. Det hænger sammen med, at efterlønnen fremover er den maksimale ydelse for alle.

Men i det øjeblik, man har en årlig udbetaling fra sin egen pension på mere end 50.000 kr., vil man med regeringens forslag få mindre udbetalt.

Ved en udbetaling på cirka 255.000 kr. om året vil modregning være så stor, at man ikke længere kan få efterløn.

De foreslåede ændringer for pensionsmodregning er:

• Reduktionen i efterlønnen som følge af pensionsformue er den samme, uanset hvornår man går på efterløn og omfatter dermed hele efterlønsperioden. Der vil altså ikke længere være den lempeligere modregning, som der i dag er, hvis man venter med at gå på efterløn til man er 62 år.
• Bundfradraget på 13.800 kr. fjernes. Det betyder, at den fulde pension modregnes.
• For en rate eller kapitalpension vil der være en større modregning baseret på den pensionsformue, du har opsparet. Denne øges fra 60 pct. til 80 pct. af modregningsgrundlaget for pensionsformue.
• For en arbejdsmarkedspension, man har opsparet som en del af sin ansættelse, og som udbetales løbende resten af livet, øges modregningen fra 50% til 64%.

Formlen for modregning af pension er:

• For rate eller kapitalpension: Værdien af pensionsdepotet divideret med 20, ganget med modregningsprocenten.

For arbejdsmarkedspension: Den årlige udbetaling, ganget med modregningsprocenten:

På pensionsinfo.dk kan du finde oplysninger om din egen pensionsopsparing. Du logger ind med nem-id. Dog er det ikke alle pensionsselskaber, der er med på pensionsinfo.

Skattefri præmie eller skattefri udbetaling

Et tredje element i aftalen er, at der stadig er mulighed for at optjene en skattefri præmie ved at arbejde i efterlønsperioden. Men samtidig gives der mulighed for, at man ved i 2012 at træde ud af ordningen skattefrit kan få det ud, man allerede har indbetalt. Selvom det kan være et lokkende tilbud, er der 2 ting man skal overveje.

Først og fremmest skal man gør sig helt klart, at man derved definitivt fraskriver sig muligheden for at gå på efterløn. Man kan ikke komme ind i ordningen igen, hvis man først er trådt ud.

Dernæst skal man være klar over, at hvis man ikke går på efterløn, kan man få en skattefri præmie, når man arbejder i sin efterlønsperiode. Her vil den præmie, man får udbetalt, altid være større, end det beløb man får, hvis man træder ud. Og jo ældre man er, jo større er tabet ved at træde ud. Tabet kan være helt op til 70.051 kr. I nedenstående tabel kan du se, hvad tabet er ved at træde ud efter alder:

Alder 2010	Efterløns- alder	Skattefri præmie ved Folkepensionsalder	Skattefri udbetaling	Tab ved at træde ud
30	67 ½	kr. 143.400	kr. 0	kr. 25.070
40	66	kr. 143.400	kr. 26.810	kr. 18.375
45	65	kr. 143.400	kr. 53.640	kr. 11.660
46	65	kr. 143.400	kr. 59.004	kr. 12.331
47	65	kr. 143.400	kr. 60.514	kr. 12.832
48	64	kr. 143.400	kr. 60.514	kr. 20.878
49	64	kr. 143.400	kr. 60.514	kr. 24.901
50	64	kr. 143.400	kr. 60.514	kr. 28.924
51	63,5	kr. 143.400	kr. 60.514	kr. 34.959
52	63	kr. 143.400	kr. 60.514	kr. 40.993
53	63	kr. 143.400	kr. 60.514	kr. 45.016
54	62,5	kr. 143.400	kr. 60.514	kr. 51.024
55	61,5	kr. 143.400	kr. 60.514	kr. 58.855
56	60,5	kr. 143.400	kr. 60.514	kr. 66.472
57	60	kr. 143.400	kr. 60.514	kr. 72.051

Kilde: AK-Samvirke.

Der er i tabellen lagt til grund, at man som 40 årig har indbetalt i 5 år. Da efterlønsordningen blev indført i 1999 kan der ved udgangen af 2010 maksimalt være indbetalt 60.514 kroner.

FTF-A anbefaler: Bliv i ordningen

Selvom ordningen er blevet mindre attraktiv, anbefaler FTF-A, at man bliver i ordningen.

"Vi må erkende, et efterlønnen på grund af den større modregning af pensionsopsparing og en kortere efterlønsperiode, er blevet en mindre attraktiv ordning. Men det er, hvad man politisk har ønsket", siger Michael Darmer, adm. direktør i FTF-A.

"Alligevel anbefaler vi, at man bliver i ordningen. Det gør vi, fordi man trods alt stadig har en mulighed for at gå på efterløn, hvis helbredet svigter, eller hvis man bliver ledig i en sen alder og har svært ved at komme i job igen. Der ved vi, at efterlønnen kan være attraktiv".

"Den anden årsag er, at hvis man er rask og rørig og arbejder gennem hele efterlønsperioden, vil man få en skattefri præmie, som fortsat giver en bedre forrentning end en almindelig pensionsopsparing. Ikke mindst i den nuværende situation med skrumpende pensionsopsparinger".

"I virkeligheden er der ikke andre forsikringsordningen, hvor man får en præmie, hvis man ikke bruger den. Endda en præmie, der er større end det beløb, man har indbetalt. På den måde er efterlønnen stadig en unik ordning", siger Michael Darmer.