Nyheder, 21. december 2010

Eksplosion i antallet af løntilskud

Fra den 1. januar ændrer regeringen på refusionen til kommunerne. Det betyder, at kommunerne vil få en større bonus fra staten for at sende ledige i løntilskudsjob eller virksomhedspraktik frem for fx uddannelsesaktivering eller jobsøgningskurser.

Kommunernes Landsforening (KL) har gennemført en undersøgelse blandt landets jobcenterchefer, der viser, at der forventes en eksplosiv vækst i antallet af ledige, der bliver aktiveret med løntilskudsjob eller virksomhedspraktik.

Selvom jobcentercheferne ifølge KL’s undersøgelse forventer en mindre stigning i antallet af private løntilskudsjob, så ser det ud til at lagt de fleste ledige vil blive sendt ud i et offentligt løntilskudsjob.

”I kommunerne ser vi gerne, at der kommer en mere ligelig fordeling af løntilskudsjob hos private og offentlige virksomheder. Og vi håber, at de private vil spille med. […] De ledige og regeringen må indstille sig på, at det største antal løntilskudsjob vil blive oprettet hos offentlige virksomheder”, siger Erik Nielsen, der er formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

Relaterede nyheder