Er jobcentrene klar til samarbejde?
Af Michael Darmer, adm. direktør i FTF-A
Den 1. august overtog kommunerne det fulde ansvar for jobcentrene. Dermed har vi iværksat en gennemgribende reform af vores beskæftigelsessystem. Måske den største siden 1969, der er oprindelsestidspunktet for vores nuværende dagpengesystem.
Der er i den seneste tid sagt og skrevet meget om reformen, og kritikken fra både arbejdsgivere og arbejdstagere har været massiv. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at vi i FTF-A er meget spændte på, hvad det konkret vil betyde for de tilbud, vores medlemmer vil få.
Vi er især bekymrede for, at vores medlemmer vil blive sendt ud i meningsløse aktiveringsprojekter. Blot fordi det giver en højere refusion fra staten, end hvis den ledige ikke var i aktivering. Det sker uden, at der er nogle kvalitetskrav til aktiveringen med den risiko, at den ledige skal bruge tiden på at indsamle ispapir i stedet for at være aktivt jobsøgende eller deltage i et målrettet kompetenceudviklingsforløb.
Vi er også bekymrede for, at vores medlemmer vil blive sendt i armene på private aktører, som ikke har hverken kompetencerne eller viljen til at hjælpe den ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Private aktører, som blot er der for pengenes skyld, og som nu får endnu bedre vilkår, fordi refusionen også på dette punkt er skruet uhensigtsmæssigt sammen. Kommunerne bliver nemlig belønnet økonomisk for at bruge private aktører frem for selv at løse opgaven.
Overordnet kan man sige, at vi med 91 selvstyrende jobcentre får 91 uafhængige beskæftigelsespolitikker, hvor det primære mål bliver, at refusionen fra staten som minimum er i balance og helst giver overskud. Det er selvsagt ikke noget mål, der er til gavn for den enkelte ledige.
Som a-kasse bliver vores mål derfor, at gøre alt hvad vi kan for at opveje de negative konsekvenser af kommunaliseringen for vores medlemmer. Det kan vi kun, hvis vi arbejder meget tæt sammen med jobcentrene om målrettede indsatser for de forsikrede ledige. Det skal vi blandt andet gøre ved at løse de opgaver, man ellers vil give til de private aktører. Med andre ord, vil det betyde, at vi som a-kasse skal kunne fungere som privat aktør.
Det er en stor mundfuld, hvis vi – samtidig med den vejledning og rådgivning, vi i øvrigt skal give vores medlemmer – også over en bred kam skal kunne tilbyde længerevarende og målrettede forløb for vores ledige medlemmer.
Heldigvis har vi allerede gode erfaringer med at arbejde tæt sammen med jobcentrene om skræddersyede forløb. For øjeblikket har vi fx projekter i samarbejde med jobcenteret på Bornholm, på Frederiksberg og i Århus. Erfaringer er meget positive, og flere aftaler er på vej.
Men hvad er det så for nogen fordele, vi som a-kasse har, frem for de almindelige private aktører?
For det første er det vores egne medlemmer, og som a-kasse har vi et fagligt fokus og en indsigt i vores medlemmers arbejdsmarked og vilkår. Det er en viden, vi har opbygget gennem vores samarbejde med en lang række faglige organisationer inden for vores felt, og vi er derfor i stand til at give en rådgivning, der har direkte afsæt i den enkeltes faglighed. Det lyder måske banalt, men det er kæmpe fordel, og det giver et helt andet udgangspunkt, end det mere løsrevne forløb, man vil få hos en privat aktør.
For det andet er det netop vores egne medlemmer, og der i ligger, at vi har en relation til hinanden, som den ledige ikke har til en privat aktør. Det er en relation, der bunder i, at vi som a-kasse har lovet den enkelte, at man hos os vil få en personlig rådgivning, hvor vi har udgangspunkt i den enkeltes personlige og faglige kompetencer, motivation og ambitionerne. Vi lover desuden vores medlemmer, at vi vil støtte og rådgive den enkelte i hele jobsøgningsforløbet med det mål, at den ledige kommer tilbage i et job, der matcher forventninger og ønsker. Det er en forpligtelse, vi tager med os, når vi samarbejder med jobcentrene.
Tilbage står nu, at kommunaliseringen er en realitet, og at det bliver en kæmpe udfordring for kommunerne. For de lediges skyld, håber jeg inderligt, at de bekymringer vi har, vil blive gjort godt og grundigt til skamme. Det tror jeg også er muligt, selvom det bliver vanskeligt. Jeg er til gengæld helt overbevist om, at det kræver et tæt samarbejde mellem jobcentrene og a-kasserne. Det er vi i FTF-A klar til.
Spørgsmålet er, om jobcentrene er klar?
En kortere version af dette indlæg er offentliggjort i Børsen den 05.08.