Erhvervspsykolog hjælper ved fyringer
Siden nytår er fyringerne føget ind over landet som en vinterstorm. Der går næppe en dag uden medierne er fulde af nye historier om massefyringer. Ikke mindst banksektoren har måttet holde for.
Men hvad sker egentlig, når lynet slår ned, og man bliver fyret fra et job, som man måske har haft hele arbejdslivet?
Kim K. Jensen er uddannet psykolog og arbejder som erhvervspsykolog. Han har stor erfaring med at hjælpe og vejlede mennesker, der er blevet fyret.
For det meste har Kim hjulpet mennesker, der har oplevet en individuel fyring på grund af fx langvarig sygdom eller lignende. Men da PFA for nylig valgte at fyre 120 medarbejdere blev Kim tilkaldt for at hjælpe de mange berørte medarbejdere.
Den, der lider alene, lider meget
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) arrangerede i samarbejde med FTF-A en række krisemøder hvor Kim blandt andet fortalte om, hvordan man håndterer sådan en fyring. Møderne var en del af det kriseberedskab ved massefyringer, som FTF-A har udviklet i samarbejde med de faglige organisationer.
Til forskel fra den enkelte fyring har disse mennesker ifølge Kim K. Jensen en fordel - de har nemlig hinanden at støtte sig til.
"De kan bruge hinanden til at snakke med. Det giver en følelse af at være i samme båd, og det er ikke så hårdt, som hvis man er blevet opsagt som den eneste. Der kan man ofte tro, at det er én selv, der er noget galt med," fortæller Kim K. Jensen.
Et kinesisk ordsprog lyder: "Den, der lider alene, lider meget" og det kan man ifølge Kim K. Jensen overføre direkte til den situation man står i, når man er blevet fyret.
Fire faser duer ikke
Der er mange måder at reagere på ved en fyring. Det bliver ofte fremstillet ved at den fyrede gennemgår fire forskellige faser: Den indledende chokfase - lige når man har fået beskeden. Derefter er det reaktionsfasen, hvor man ofte oplever sorg eller vrede. Dernæst accepterer man den situation, man er havnet i, for til sidst at være klar til at komme videre.
Men ifølge Kim K. Jensen holder teorien om de fire faser ikke - de passer ganske enkelt ikke med den virkelighed, han oplever i forbindelse med fyringer.
"Først og fremmest reagerer folk meget forskelligt på fyringer. Der er slet ikke noget videnskabeligt belæg for at putte folk ned i de her kasser," siger Kim K. Jensen. Faktisk advarer han mod at forsimple et fyringsforløb ved at stille det op i kasser. Det eneste, man opnår, er, at de folk, som ikke passer ned i kasserne sidder tilbage med en følelse af, at det er dem selv, der er noget galt med, fordi de ikke kan genkende faserne i deres egne følelser og reaktioner.
Chok
Der er dog nogle træk, som går igen hos de fleste. Den første reaktion på beskeden om fyring er ofte en tilstand af chok. Man kan ikke klare flere dårlige nyheder, og derfor lukker man simpelt hen af og hører slet ikke, hvad der bliver sagt.
"Der var mange af de fyrede fra PFA som kunne genkende denne reaktion. De kunne simpelt hen ikke huske, hvad der blev sagt på mødet efter, at fyringerne blev annonceret," fortæller Kim K. Jensen.
Ifølge Kim K. Jensen har stort set alle også den reaktion til fælles, at de taber evnen til at tænke rationelt. Der kan være store individuelle forskelle på, hvor længe denne tilstand varer. Det kan være alt fra et par sekunder til flere dage.
Når fyringer ofte rammer os hårdt, skyldes det blandt andet at vores arbejde er en væsentlig del af vores identitet. Vi definerer os i høj gennem vores arbejde, og når en fyring så rammer, kan det opleves voldsomt fordi det er et tab af identitet.
Det vigtigste råd Kim K Jensen kan give, hvis man bliver ramt af en fyring er at tale om det. Tal med kolleger, tal med venner og familie om det. Når man taler om situationen med andre mennesker, får man alternative måder at anskue situationen på. Det kan afhjælpe, at man synker ned i et sort hul, som kan ende i en depressionsligende tilstand. "Det værste der kan ske i sådan en situation er, at man isolerer sig selv," fortæller Kim K. Jensen.