Farvel til flinkeskolen

Det var en tung beslutning for Marianne Olsen at sige drømmejobbet op og melde sig i køen af ledige. Men med hjælp fra a-kassen FTF-A er hun på vej tilbage til arbejdsmarkedet.

Da Marianne Olsen tilbage i 2000 startede som underviser af frisørelever på en teknisk skole i københavnsområdet, var det drømmejobbet, hun gik ind til. Hun kom ellers fra en attråværdig karriere som frisør på en række af de store københavnske teatre. Men hun var drevet af lysten til at arbejde med de unge, og da hun blev spurgt, om jobbet var noget for hende, var hun ikke sen til at sige ja.

"Jeg elskede kontakten med eleverne. At lave projekter med dem og se dem udvikle sig. Det gav mig et kæmpe kick på en helt anden måde end det traditionelle frisørarbejde", fortæller hun.

Det gik godt i nogle år indtil elendigt arbejdsmiljø og dårlig ledelse var ved at slide hende i stykker.

"Det var en lang sej kamp for at ændre tingene til det bedre. Jeg gjorde virkelig, hvad jeg kunne, for det var mit drømmejob".

Da tingene spidsede til valgte hun at blive udlånt til Bornholms Tekniske Skole. På trods af at hun først måtte i hypnose for behandling af flyskræk, da hun skulle flypendle frem og tilbage. Til gengæld blev hun glad for jobbet. Det varede lige indtil Undervisningsministeriet lukkede grundforløbet Indgang Service på skolen. Så var det tilbage til den københavnske skole, hvor hun blev præsenteret for et skrub-af-skema i ergonomi og arbejdsmiljø. Det var ikke lige det hun var ansat til.

"Da min læge på det kraftigste rådede mig til at sige jobbet op, valgte jeg at følge hendes råd og tage den tunge tur over i køen af ledige". 

Tror på det

Før Marianne Olsen blev ledig, havde hun aldrig nogensinde søgt et job. Hun var altid blevet headhuntet. Af samme grund var hendes C.V. også håbløst forældet. Da hun kom til den første samtale i FTF-A var det noget af det første, der blev taget fat på.

"Sagsbehandleren så med det samme, hvad jeg havde brug for. Så kom jeg gennem et forløb hos Mercuri Urvall, hvor jeg fik lavet et godt C.V".

Marianne Olsen har også fået vejledning af FTF-A’s jobrådgivere.

"Noget jeg kæmper med er, at jeg er sidste generation af flinkeskolen. Jeg er den generation, hvor kvinder ikke gør så meget opmærksomme på sig selv, og hvor jeg kun søger et job, når jeg kan leve op til alle kravene i annoncen". Det var noget jobrådgiverne hjalp hende til at blive klar over. "Nu søger jeg også, selvom der er tre ting, jeg ikke kan leve op til".

Hun er desuden blevet klar over, at hun skal søge meget bredere, end hun hidtil har gjort. Det er begrænset, hvad der er af job som fagskolelærer inden for frisørfaget, og derfor har det ellers været jobs som biblioteks- og pædagogmedhjælper, hun har suppleret sin jobsøgning med.

"Men nu søger jeg også vejlederstilling, hvor jeg på samme måde kan være i kontakt med de unge. Det troede jeg egentlig ikke at jeg ville være kompetent til. Jeg har jo ikke papir på noget. Men jobrådgiveren har overbevist mig om, at det kan jeg sagtens. Og det kan jeg!", siger Marianne Olsen med eftertryk.

Meget at give

Gennem samtalen med jobrådgiveren har hun også fået mere tro på sig selv.

"Det jeg især har brug for er en person, jeg kan spille ping-pong med. Én der kan få mig til se tingene i et nyt lys, og én der tror på, at det kan lykkes for mig. Bare sådan en lille ting som at ringe arbejdsgiveren op og spørge ind til stillingen, før jeg skriver ansøgningen, var ikke noget jeg ville gøre af mig selv. Det er igen flinkeskolen, og det skal jeg gøre op med. Det har jeg lært", siger Marianne Olsen.

Jobrådgiver i FTF-A, Berit Slåen, nikker genkendende til de udfordringer Marianne Olsen oplever.

"Marianne er et klassisk eksempel på en person, der har en masse at give, men har en tendens til at putte sig lidt med det. Hun skal derfor hele tiden være opmærksom på at fremhæve de mange ting hun kan". Det er i øvrigt en helt gængs problemstilling for kvinder, siger Berit Slåen og fortæller, at mændene tit søger, hvis der er blot tre ting, de kan. Resten kan de lære. For kvinder er det omvendt. De holder sig tilbage, så snart der er blot en enkelt ting de ikke kan.

Berit Slåen anser heller ikke Marianne Olsens alder på 52 for noget problem.

"Marianne har en meget stor lyst til at arbejde med de unge, og hun kan med sine erfaringer give dem noget, en yngre person ikke kan. Men det skal arbejdsgiverne nogle gange have hjælp til at se. De har en tendens til bare at se et fødselsår. Derfor er det for eksempel en god ide at ringe arbejdsgiveren op og bruge det som en lejlighed til at vise, at alderen ikke er nogen hindring. Tværtimod", siger Berit Slåen.

Det har taget lidt tid for Marianne Olsen at få styr på jobsøgningen. Men optimismen er der. "Den rådgivning jeg har fået hos FTF-A har fået mig til at se nye muligheder og fået mig til at løfte hovedet. Jeg er altid blevet behandlet som ligeværdig og vigtig, og det giver selvtillid".

I dag vil hun heller ikke sige ja til et nyt job for enhver pris.

"Det er helt nødvendigt for mig, at ledelsen er engageret, ærlig og kompetent. Ellers ryger gejsten. Derfor vil jeg også forvente af en fremtidig arbejdsgiver, at det er til stede", siger hun.