Ferie/efterlønssagen
FTF-A er nu i gang med at behandle udbetaling af efterløn til de mere end 3.200 medlemmer, som er omfattet af den såkaldte Ferie-efterlønssag.
I disse dage sendes breve ud til de medlemmer, der er blevet modregnet i deres efterløn for afholdt ferie i perioden 1. januar 2004 til og med 30. april 2006.
Hvis du har fået brev, kan du læse mere om, hvad sagen drejer sig om nedenfor. Du kan også finde svar på de mest stillede spørgsmål.
I brevet fremgår det også, hvor meget du har til gode. Hvis du ønsker beløbet udbetalt, skal du ikke foretage dig yderligere.
Du behøver derfor ikke kontakte os, da vi automatisk udbetaler beløbet til din NEM-konto 4 uger efter brevdatoen. Vi har desværre ikke mulighed for at udbetale pengene tidligere end angivet i brevet.
FTF-A har udarbejdet en række svar på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med sagen.
læs mere
