Generation netværk kommer
En ny megatrend ruller ud over danske arbejdspladser. Den er båret på vej af generation netværk, og du undslipper den ikke. Så kend den før din kollega.
Denne artikel er ikke skrevet til dig, der selv er ung. Du ved det godt i forvejen. Den er derimod skrevet til din kollega eller chef, som bør forberede sig på, at der er en ny generation på vej, der har andre forventninger til både arbejdspladsen og kollegaerne, end de forventninger hovedparten af den danske arbejdsstyrke har i dag.
Den nye generation er dem, der i dag er under 30. Dem, der tegner konturerne af den fremtid, vi endnu ikke kender. Før i tiden hed de hippier, yuppier, generation x eller noget helt fjerde.
Nu hedder de generation Y, digitale indfødte, homo conexus eller blot generation netværk.
Andre artikler om netværk |
|---|
De er børn af internet, mobiltelefoner og en globaliseret verden, hvor kommunikationen går rasende hurtigt og bevæger sig utvunget på tværs af landegrænser, hierarkier og sociale skel. Det er en banal sandhed. Det interessante er – og det er der udbredt enighed om blandt sociologer, fremtidsforskerne og andre eksperter – at det er en generation, der gør op med 90’ernes selvcentrede identitetsdyrkelse og i stedet søger fællesskaberne. For dem er netværkstankegangen en helt integreret del af den måde, de lever deres liv på.
Søger fællesskabet
En af dem, der har beskrevet den ny tendens er sociologen Emilia van Hauen. Det har hun gjort i bogen ”Farvel til egofesten”. Hun mener, at man kan se en megatrend, hvor fokus går fra at være på den personlige identitet til at være på meningsfulde fællesskaber. Det er en tendens, der viser sig ved, at det er en generation, der er meget bevidste om, at fællesskaberne er indgangen til det fede liv og de gode jobs.
”Der sker det, at vi går fra bundne fællesskaber, hvor du er meget sammen med dem, du skal være sammen med for at overleve. Det er bundet op på din sociale klasse og baggrund. Nu er vi på vej mod frie fællesskaber. Her handler det om lyst, interesse, initiativ og ikke mindst om tillid”, forklarer Emilia van Haunen over en mobiltelefon på vej hjem fra ét af sine mange foredrag.
I fællesskaberne kan vi udleve vores behov, lyster og interesser og samtidig, som gruppe, skabe en attraktiv virkelighed for de mange. Vores største udfordring bliver dermed ikke kun, at finde et meningsfuldt livsformål for os selv. Det bliver derimod at blive bevist om, hvilken udvikling vi vil tage ansvar for. Emilia van Hauen kalder den ny livsform for ”co-creation”, fordi værdien er at skabe noget i fællesskab med andre.
Plads til stærke individer
Tendensen er dermed et opgør med mig-mig-selv-livsstilen. Men på en måde, hvor der stadig er plads til det stærke individ.
”Det sjove er, at vi hele tiden har pendlet mellem, at enten er der mest fokus på individet eller også er der mest fokus på fællesskabet. Nu ser vi, at man faktisk tager det stærke individ og putter det ind i et fællesskab. Så man lærer de stærke individer - som vi har dyrket gennem de sidste 30 år - at fungere i et fællesskab og give noget til fællesskabet. Samtidig er de meget bevidste om, at de også skal have noget ud af det, og der skal være plads til dem”, uddyber Emilia van Hauen.
Den fællesskabsorienterede livsstil er også en udfordring for arbejdspladsen. For medarbejderne er det sidste udkald for den egocentriske lonely rider, der bare vil gøre tingene på egen hånd.
”Man skal være i stand til at arbejde i fællesskaber. Ellers får man det meget svært. Det er den megatrend vi er på vej ind i. Det er det, man gør, og det gør vi, fordi der ikke længere er nogle få mennesker, der er i stand til at sætte en dagsorden. Det er noget, vi gør i fællesskab” siger Emilia van Hauen, og understreger, at det også stiller virksomheden over for en udfordring. For de attraktive virksomheder er dem, der er i stand til at tilbyde et fællesskab.
Netværk er prestige
Den pointe understrebes af en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning, hvor man har set på, hvad det er, de unge forbinder med den attraktive arbejdsplads. Her ser en top-8-liste sådan ud:
1. At jeg kan udvikle mig og få nye udfordringer
2. At der er et godt sammenhold mellem kollegerne
3. At jeg kan gøre noget for andre
4. At arbejdet er godt betalt.
5. At arbejdet ikke er for stressende
6. At der er lille risiko for at blive arbejdsløs
7. At jeg får meget fritid
8. At arbejdet giver høj prestige
(citeret fra ”Homo Conexus” af Morten Bay)
Men kan det nu også være rigtigt, at fx prestige ligger så langt nede af listen? Det bekræfter Emilia van Hauen.
”Det er fuldstændigt rigtigt. Det er det med, at jeg er ikke nogen uden de andre. Sådan har det altid været, men vi er på vej til endnu en gang at få det fokus.”
Men vil mennesker ikke altid være optaget af prestige?
”Jo, men det er fordi, at prestigen er flyttet til at hænge sammen med, at du er i de rigtige sociale relationer. Altså arbejder der, hvor de sjove, smarte og kreative mennesker er. Man skaber derved prestigen gennem de netværk og sociale relationer, man har”, siger Emilia van Hauen. Så farvel og tak til den store firmabil og et ekstra vinduesfag på kontoret som målet for, om du er en succes eller ej. Det er dem, du kender, der betyder noget. At lønnen kun kommer ind på en fjerdeplads, skal man dog nok være påpasselig med at lade sig snyde af.
”Løn har altid betydet meget, men derfor kan det stadig godt betyde mindre. Nu har vi været der med hele forbrugssamfundet, og nu går det i retning af, at det giver mere prestige at have været til en velgørenhedsarrangement, end at have den nye Gucci-taske”, siger Emilia van Hauen.
Homo conexus kommer
I bogen ”Homo Conexus – netværksmennesket” beskriver trendforsker Morten Bay den samme megatrend, og den nye generation, der nu er på vej ind på arbejdsmarkedet. Ud over, at det er en generation, der vil stille store krav til deres egne muligheder for at udvikle sig og til sammenholdet på arbejdspladsen, peger han på, at det også er en generation med en anden måde at lære og arbejde på.
Først og fremmest er de fantastiske til at multitaske. Deres netværkstilgang og deres evige søgen efter muligheder, gør dem i stand til at håndtere mange flere input, end det vi kender fra det traditionelle industrimenneske. Det vil også give sig udslag i deres måde at gå til arbejdet på, hvor det vil være naturligt for dem at holde mange bolde i luften, mens industrimennesket foretrækker at tage tingene i rækkefølge.
Et andet karakteristika er, at de er meget lidt autoritetstro. Dermed udfordrer de også de gængse hierarkier på arbejdspladserne. For dem er autoritet ikke bundet til en bestemt magtposition. Autoritet er noget, man gør sig fortjent til.
De tager også den decentrale struktur, som de kender fra netværkslivsstilen, med sig, og de vil opfatte meget hierarkiskiske organisationer som anakronismer og vil i stedet foretrække en flad og mindre formel struktur.
Den gamle tese om, at viden er magt, står også til forfald. Deres livsstil er jo netop baseret på, at man deler viden, og deres erfaring er, at man skal give for at få noget igen. At bygge sin karriere på at holde kortene tæt ind til kroppen, vil ikke være vejen frem for homo conexus.
Læs mere: