Freelancere efterlyser fleksibilitet
Set med beskæftigelsesministerens øjne er der ikke noget, der hedder freelancere. Det bør der laves om på, lyder det fra Dansk Skuespillerforbund. For netop tilværelsen som fri fugl er virkelighed for mange medlemmer.
Fra reklamespeak og hovedroller i film til sangeftermiddage og oplæsninger på biblioteket. Medlemmerne af Dansk Skuespillerforbund er en broget skare med et utal af måder at arbejde på. De færreste holder sig til én metier, for de fleste job er tidsbegrænsede, og nogle varer blot få timer.
Derfor gælder det om at være fleksibel for at tjene til huslejen. Men når medlemmerne søger hjælp hos a-kassen, bliver de mødt med samme regler og krav som ledige sekretærer eller tømrere. Og det er alt for unuanceret, mener skuespillernes formand, Katja Holm. Hun opfordrer derfor FTF-A til at komme endnu mere på banen i kampen mod firkantede regler.
"Vores medlemmer passer ikke særligt godt ind i systemet. Generelt er vores branche baseret på freelance-aktiviteter, og medlemmerne bliver især ramt af det nedsatte antal ugers supplerende dagpenge. Hvis man dubber tegnefilm to gange om ugen i fem uger, så tjener man ikke ret meget andet end til lige at holde skindet på næsen, og samtidig har man brugt en betydelig del af sin ret til supplerende dagpenge," konstaterer Katja Holm.
Savner forståelse
Siden maj 2009 har hun stået i spidsen for de omkring 2000 medlemmer af Dansk Skuespillerforbund. De har et stort indbyrdes netværk på tværs af faglige skel, og nye job bliver skabt stort set udelukkende på baggrund af mund-til-øre og castings. Derfor er det set med formandens øjne spild af tid, når de statslige a-kasseregler tvinger hendes medlemmer på kurser i at skrive jobansøgninger og opdatere cv.
"Medlemmerne savner forståelse for den særlige måde, som vores branche fungerer på. Det hænger ikke sammen at skulle tvinges til at tage et fast job, når man har en ny kontrakt om fire måneder. Og det er vel også de færreste arbejdsgivere, der er interesserede i at bruge tid på at oplære og ansætte en medarbejder, der så smutter igen få måneder senere," siger Katja Holm.
Flere medlemmer fortæller om god rådgivning fra FTF-A’s sagsbehandlere og forståelse for, at medarbejderne er underlagt regeringens regler. Men mange kunstnere føler sig voldsomt presset, når der ikke kan skrabes 37 timers arbejde sammen om ugen, eller når dåbsattesten afslører en alder, som de færreste arbejdsgivere er interesseret i. Nogle føler sig tvunget til helt at forlade det fag, de både er dygtige til og holder af, mens andre går på efterløn, selvom det slet ikke var deres oprindelige plan.
A-kassen som forsikring
Fra politikernes side bliver kunsterne desuden ofte mødt af fordomme om dovenskab og anklager om en ’åh, vi er så specielle’-attitude, fortæller Katja Holm. Men den myte punkterer en række medlemmer og formanden samstemmende:
"Der er ikke tale om hverken arbejdsvægring eller skjult kunststøtte. I selvrespektens navn vil vi bare gerne have løn for det, vi laver," slår formanden fast og uddyber:
"Der er ikke arbejde til alle kunstnere, så mange er i perioder i kontakt med a-kassen. Men de stive regler gør, at en del medlemmer de seneste år mest af alt har følt sig som samfundsnassere. Som forbund savner vi, at a-kassen har mulighed for ikke at rede alle over én kam, for vi er forskellige mennesker med meget forskellige arbejdsbetingelser. Derfor skal FTF-A kæmpe for at differentiere dagpengereglerne."
Katja Holm ønsker sig statslige regler med lige så meget indbygget fleksibilitet, som den hendes medlemmer må udvise for at få hverdagen til at hænge sammen. Kun på den måde kan a-kassen vende tilbage til at være en forsikring og ledige medlemmer forsikringstagere med ret til hjælp.
"Det er nødvendigt at forstå, at meget få skuespillere kun står på scenen. Jeg er ikke engang sikker på, at jeg kender nogen," slutter Katja Holm.
///
"Kampen for efterløn skal fortsættes, og FTF-A skal have fokus på dem, der er 10 år yngre end jeg, for de vil formentlig blive udsat for samme rå behandling, som jeg blev. Fire gange på bare ét år var jeg på kursus i at skrive jobansøgninger – og da var jeg 59 år! Det er uværdigt, og jeg har brugt efterlønnen som en ventil til netop at få et værdigt liv." Lars Harbo Christiansen, 30 år
"Vi bliver ikke respekteret som freelancere. Man skal søge job for at kunne få supplerende dagpenge, men så er vi tvunget til at søge udenfor vores fag, og så er vi jo nærmest ufaglærte. Så når vi får tilbudt enkeltdags-arrangementer, som egentlig kunne give os smør på brødet, så bliver vi nødt til at sige nej. Det er som om systemet er baseret på, at vi snyder eller udnytter det, og dermed får FTF-A en politimandsrolle i stedet for at være et forsikringsselskab." Jens Bønding, 48 år
"A-kassereglerne er en politisk beslutning, men hvor politikerne bare kender skrivebordene, så kender a-kasserne medlemmernes vilkår og har ofte en mere realistisk opfattelse af, hvordan tingene foregår. FTF-A skal derfor blive ved med at kæmpe for efterlønnen, for den gør det fleksibelt for de ældre medlemmer – også når der engang imellem er arbejde." Anders Barfoed, 61 år
"På papiret findes der ikke noget, der hedder freelancere, men det gør der jo i virkeligheden. Så FTF-A skal kæmpe mere for individuel fleksibilitet, for a-kasse reglerne er lavet for folk, der er fastansatte." Sidse Færk, 36 år
"Der skal kæmpes for at gøre reglerne mindre firkantede. Når man er på supplerende dagpenge er man i sig selv i en presset situation, og kravet om konstant at søge fuldtidsjob får én til at føle sig helt kriminel. Jeg følte mig tvunget til at forlade mit fag som animationstegner – i dag skifter jeg bleer på et plejehjem - fordi jeg indenfor mit fag kun kunne få deltidsarbejde og ikke havde ret til flere uger på supplerende dagpenge. Så jeg efterlyser mere fleksibilitet." Anonym, (navnet er kendt af redaktionen)