, 11. januar 2008

FTF-A er billig og uafhængig

A-kassen ASE kører for øjeblikket en kampagne med bl.a. tv-spots. Deres budskab er, at ASE er fri, uafhængig og billig.

FTF-A matcher ASE på alle punkter og har desuden en markant større medlemstilfredshed.

A-kassen ASE kører for øjeblikket en større hvervekampagne med bl.a. tv-spots og plakater i bybilledet. Deres budskab er, at ASE er fri, uafhængig og billig.  

For at starte med det sidste først, så er FTF-A billigere end ASE. Helt præcist fire kroner om måneden.  

Udover prisen sælger ASE sit budskab på, at de er fri af religiøse og politiske interesser. 

Det samme gælder for FTF-A. Vi er bestemt ikke forbundet med noget bestemt religiøst livssyn, og vi er heller ikke knyttet til nogle særlige politiske synspunkter.  

FTF-A har desuden en markant større medlemstilfredshed end ASE. Det viser Arbejdsdirektoratets seneste benchmarking af a-kasserne.

FTF-A har 80 medlemsorganisationer, der repræsenterer en meget bred vifte af fag og brancher. Det giver FTF-A det bedste af to verdener ved at sikre en indsigt i de enkelte fag uden at være forpligtiget til at forfægte bestemte politiske synspunkter.  

FTF-A ser ASE’s kampagne som et udtryk for en stigende konkurrence mellem a-kasserne om medlemmer.  

”Der er for mig ingen tvivl om, at konkurrencen mellem a–kasserne kun vil blive kraftigere. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi i FTF-A fortsætter den gennemgribende proces, vi i det sidste år har gennemført for at blive Danmarks bedste a-kasse. Det betyder også, at vi fortsat skal være en konkurrencedygtig a-kasse – også på prisen”, siger Michael Darmer, direktør  FTF-A.

Relaterede nyheder