, 14. december 2007

FTF-A er godt på vej

Arbejdsdirektoratets netop udgivne benchmarking af a-kasserne viser, at FTF-A er en veldrevet a-kasse.

FTF-A klarer sig godt på pris og effektivitet. 

”Vi er allerede én af Danmarks absolut billigste a-kasser. Det skal vi fortsat være. I 2007 har vi desuden gennemført en række effektiviseringer, der skal sikre, at vi også fremover holder omkostningerne på et klart konkurrencedygtigt niveau”, siger Kent Petersen, formand for FTF-A. 

Også kvaliteten i sagsbehandlingen er i orden. 

”Jeg er glad for, at vi kommer tilfredsstillende ud på det punkt. Men det skal ikke være en sovepude. Medlemmerne har krav på, at vi leverer god kvalitet”. 

Rapporten peger på, at FTF-A kan blive bedre til at formidle konkrete jobs.

”Det er en udfordring, vi arbejder intensivt med at løfte. Derfor har vi fra 1.december ansat 11 jobrådgivere, der skal give de ledige en ekstra hånd med at komme i arbejde. Jeg er helt sikker på, at vi bliver rigtig gode på det punkt”.  

Rapporten viser også, at der fortsat er en høj medlemstilfredshed. Mere end otte ud af ti ledighedsberørte medlemmer er tilfredse eller meget tilfredse med den behandling, de får i FTF-A.  

”2008 bliver det år, hvor vi for alvor tager skridtet til at blive Danmarks bedste a-kasse. En høj medlemstilfredshed er et rigtig godt udgangspunkt for at nå målet”, siger Kent Petersen.  

Rapporten er udgivet torsdag den 6. december og kan findes hos Arbejdsdirektoratet.

Relaterede nyheder