FTF-A tilbyder kursus i lønadministration
Er du ledig, og har du lyst til på sigt at arbejde med lønadministration, kan FTF-A nu tilbyde dig et skræddersyet kursus.
På kurset kommer du blandt andet igennem erhvervsøkonomi niveau C, kommunikation, excel og outlook, telefonservice, jobsøgning, overenskomster, funktionærlov og ferielov. Der indgår også skattelovgivning og uddannelse i Navision lønsystem.
Kurset varer 24 uger, og der indgår tre gange fire ugers praktik. Undervisningen foregår på Alborg Handelsskole.
Du skal være i 2. ledighedsperiode, have ret til aktivering samt aftale med jobcentret eller anden aktør om, at uddannelsesforløbet kan indgå i din jobplan.
Kurset er blevet til på initiativ af FTF-A og arrangeres i samarbejde med KMD, Multidata, Jobcenteret i Ålborg og Ålborg Handelsskole.
Du vil efter kurset være i stand til at indtræde i en virksomheds lønafdeling eller som medarbejder i et lønbehandlingsbureau.
Du kan få yderligere oplysninger og tilmelde dig hos Jørgen Møller Jensen, tlf. 99364722,
jmj@ah.dk
eller hos Janne Lund Bech, tlf. 99364721,
jlb@ah.dk
fra Ålborg Handelsskole.
Se også: www.ahkurser.dk
