Nyheder, Nyhedsmail, 15. maj 2009

Hæv din SP uden modregning

I slutningen af maj sender ATP brev ud til de ca. 2.9 millioner danskere, der har penge stående på Den Særlige Pensionsopsparing. Af brevet fremgår det, hvor meget du har stående på din SP-konto.

Du kan roligt hæve SP-opsparingen uden, at du bliver modregnet i ydelserne fra din a-kasse. Arbejdsdirektoratet og Beskæftigelsesministeriet oplyser nemlig, at der hverken vil ske modregning i dagpenge eller efterløn ved udbetaling af SP-opsparingen.

Fra slutningen af juni og resten af året kan du få udbetalt de penge, du har stående på din SP-konto. Dermed er der udsigt til, at mange danskere kan få lidt ekstra lommepenge med på sommerferien i år.

Læs mere om Den Særlige Pensionsopsparing og reglerne for udbetaling på ATP’s hjemmeside:

www.atp.dk

 

Relaterede nyheder