Højere dagpenge til vellønnede
Et flertal af danskerne ønsker, at dagpenge dækker bedre for folk med høje indkomster. Det viser en undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4.
Det eksisterende dagpengesystem er baseret på, at man kan få op til 90 procent af sin løn dækket, hvis man bliver arbejdsløs. Men det er en sandhed med modifikationer. For samtidig kan man højst få 14.800 kroner i dagpenge.
Det betyder, at den maksimale dækning nås allerede ved en månedsløn 18.000. Og jo mere man tjener, jo mindre er dækningsgraden. Tjener man for eksempel 25.000 får man før skat dækket 64 procent af sin tidligere løn, og er man helt oppe og tjene 40.000, får man kun 40 procent af sin tidligere løn i dagpenge.
Ifølge undersøgelsen foretaget af ugebrevet A4 mener 57 procent af danskerne, at det bør laves om. De mener, at højtlønnede skal have lige så stor en del af deres løn dækket. Og det er ikke kun de vellønnede, der støtter det synspunkt. Også de lavtlønnede bakker op.
Ugebrevet citerer professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, der mener, at undersøgelsens resultat må tages som en kritik af dagpengesystemet, som vi kender det. Han konkluderer, at man bør overveje at lægge dagpengesystemet om, så de højtlønnede kan føle sig mere trygge.
?Ledighed kan for folk med høje lønninger, for eksempel akademikere, betyde en halvering af indkomsten, hvilket kan ødelægge deres økonomi. Ved en mere generøs dækning ved ledighed vil man gøre mange mere trygge?, siger professor Henning Jørgensen. Han fremhæver desuden, at den lave dækning kan være en trussel mod den højt besungne danske flexicurity-model, hvis det betyder, at nogle melder sig ud af a-kassen, fordi dagpengene er for små.
Skal man ændre dagpengesystemet er en mulighed at følge den svenske model, hvor dagpenge falder gradvis, jo længere man går ledig. Men kun fire ud af ti i undersøgelsen støtter den model, og heller ikke Henning Jørgensen har meget tilovers for den måde at løse problemet på.
?Det er en primitiv tankegang at tro, at folk reagerer som pavlovske hunde i forhold til økonomiske incitamenter. At de sætter sig ned og regner på, hvornår det nu kan betale sig at gå i arbejde. Danskerne vil hellere være med i et arbejdsfællesskab end stå uden for. Og det må være i alles interesse, at der ved jobskifte er tid til at få det rette match mellem arbejdsgiver og ansat?, siger Henning Jørgensen i Ugebrevet A4.
En anden model, der tidligere har været fremme, er at afkorte den periode man kan få dagpenge, mod til gengæld at forhøje dagpengene. I dag kan man få dagpenge i op til fire år. Ved at forkorte dagpengeperioden vil en reform være udgiftsneutral.