Kroppen afslører dig
Det er altid modtageren, der bestemmer, hvad der bliver sagt. Det talte ord udgør nemlig kun en meget lille del af vores kommunikation, så det kan godt betale sig at være bevidst om kropssproget.
Enkelte skal have frisk kaffe i koppen, mens andre lige skal ryge færdig. Indenfor venter oplægsholderen forbavsende roligt, selvom kurset for længst skulle have været i gang.
”Goddag og velkommen. Jeg hedder Berrit”, lyder det med et smil og et fast håndtryk til hver enkelt, efterhånden som deltagerne finder vej til lokalet. Den positive, personlige velkomst overrasker de fleste, der besvarer smilet og ubevidst sætter farten lidt op på vej hen til stolen.
Ingen tvivl om, at hendes smil er oprigtigt, og at hun glæder sig til at undervise i dag. Dermed er hun faktisk sit eget levende kursusmateriale, for Berrit Kvornings kursus handler om personlig fremtræden og gennemslagskraft – om alt det, vi kalder kropssprog.
”Uanset om vi taler med vores børn, med kollegerne i frokostpausen eller er til møde fylder vores talte ord kun 7-12 procent af det samlede budskab. Resten kommer fra vores krop – mimik, holdning, øjne og så videre – og derfor er det helt afgørende, at vi er bevidste om vores signaler”, fastslår hun på et tidspunkt lang tid efter et kursus, der stadig står frisk i erindringen.
Det mentale bælte
”Når man kommer ind ad døren, skal man være mentalt til stede. Jeg har forladt parkeringssituationen for 5 minutter siden, og jeg er ikke nået til indkøbssituationen om 2 timer. Nu er jeg her. Jeg er nærværende, og jeg lytter”, siger hun.
Den mentale indstilling til den aktuelle situation spejler sig både udad mod de andre i lokalet og indad mod én selv, understreger hun og opfordrer alle til at smile og gerne le, inden man møder på arbejde.
”Sig godmorgen til naboen og smil til damen på det andet sæde i bussen. Øv dig i at smile, for så ved dit ansigt, at det godt kan”.
Ens indre indstilling handler også om, hvad man vil have ud af mødet med andre. Og igen er det ligegyldigt, om det er med gadeforeningen eller chefen.
”Start med slutningen, for hvis man ved, hvad man gerne vil have ud af mødet – hvis man har sat rammen for sig selv – så kan man også starte: ’Det var dejligt, at vi kunne få de her aftalepunkter på plads i dag’. Det gælder om at have et mentalt bælte, der holder det hele sammen. Det hjælper os til at stille skarpt, så de andre husker det, vi gerne vil have dem til”, forklarer Berrit Kvorning.
Paratheds-stilling
Efter tre årtier som skuespiller og senere instruktør ved hun, hvad det vil sige at være ’på’ og hun ved, hvordan hun får andre til at brænde igennem. Hun kalder det både banale og basale ting, for alle kan lære dem, og de har afgørende betydning for, om vi bliver hørt, forstået og taget alvorligt.
”Dine skuldre signalerer åbenhed, så de skal være vendt mod den, du taler med. Er de vendt mod computeren, bruger den anden person alt for mange kræfter på at fange vores opmærksomhed i stedet for at bruge dem på samtalen, som jo burde være den forbindende faktor mellem os”, siger hun og fortsætter:
”Hvis du sidder ned, så lad være med at synke helt tilbage i stolen men giv lænden et lille svaj, så du sidder i en ’paratheds-stilling’. Den signalerer, at du er til stede og parat til at lytte og samarbejde”, siger hun og tilføjer, at den ranke ryg – der dog ikke behøver at være militaristisk - også gælder, når man kommer gående hen ad gangen, for ellers ser vi ud som om vi slæber os igennem livet.
De afgørende øjne
Øjenkontakten er essentiel. Men Berrit Kvorning understreger, at det faktisk er godt lige at flytte blikket lidt, når man har stillet et spørgsmål:
”Ser vi koncentreret på den anden person, så danner vi så kraftig en krog, at folk ikke får plads til at tænke. Ved kortvarigt at kigge væk, fortæller vores kropssprog, at ’jeg skal nok lade være med at invadere dine tanker’, og det er respektfuld øjenkontakt”.
Øjenbrynene spiller også en stor rolle, og Berrit Kvorning opfordrer til at tænke over, hvor meget og hvor tit vi ubevidst rynker brynene. Rynkede bryn signalerer lukkethed og afvisning, og spørgsmålet ’Kan du have rapporten på fredag?’ sagt med enten rynkede eller hævede øjenbryn bliver to vidt forskellige spørgsmål.
Når vi smiler, står solen op
Hun opfordrer også til, at man ’renser ansigtet’ engang imellem ved at hive brynene op i panden og smile. Gerne inden man går ind til næste møde, for så viser man, at man er åben for samtale.
”Når vi smiler til folk, står solen op. Et smil er meget kraftfuldt, og det skal naturligvis komme af interesse og være oprigtigt. Hvis man for eksempel står med en præsentation med en tung vidensdel, så er det godt engang imellem at vise, at man synes det her er rigtig fedt; det er godt at give sig selv lov til at smile”, siger hun.
Pas på hånddansen
Længere nede ad kroppen er vores arme og hænder. At gestikulere kan være en genvej til forståelse og en helt lille historie i sig selv, mener Berrit Kvorning. Hun advarer dog mod ’overdreven hånddans’, som mest virker forvirrende:
”Har du tendens til at flagre med hænderne, så tag en tusch eller noget andet og hold den med begge hænder. Lad det være din gode ven, du holder fast i – men husk, at det ikke må være en kuglepen, for så kommer du til at klikke”.
Set med hendes øjne er alt tilladt, så det er også okay at sidde med armene over kors, så længe man er bevidst om, at det har betydning. Så hvis man sidder i sin ’paratheds-stilling’ med armene over kors, kan det godt være konstruktivt.
”Det kan føles trygt at holde armene på den måde; lidt som at sidde med en dyne omkring sig. Så længe man ikke samtidig sidder helt tilbagelænet med kritisk holdning, er det okay, for hvis man gør det, signalerer man ubevidst, at her er der ikke noget at komme efter, og det er ikke konstruktivt for samtalen”.
Særligt for ledere
Følger man de gængse regler for godt kropssprog, så kan man som leder let lære at være en stærk psykisk kraft, mener Berrit Kvorning:
”Vær nærværende og høflig. Det koster ingenting, mens prisen for at være uhøflig over for medarbejderne er meget høj. Det betyder for eksempel, at når nogen banker på ens dør, så signalerer man åbenhed. Det kan godt være, at man ikke har tid til samtalen lige i det øjeblik, men så laver man en aftale om et andet tidspunkt. Og imens man laver aftalen, har man ikke kroppen og opmærksomheden vendt mod computeren”, siger hun og tilføjer, at alle ledere kan lære at sige godmorgen og se medarbejderne i øjnene på gangen.
Fnugbørsten – menneskets bedste ven
Og for alle på arbejdspladsen handler det om de helt banale Emma Gad-agtige faktorer: Rens neglene efter weekendens havearbejde, hav orden på papirerne og husk at stryge skjorten.
”Det er også vigtigt at klæde sig efter situationen. Jeg havde for eksempel en arbejdsdag, hvor jeg om morgenen havde et kursus hos Mærsk, hvorefter jeg skulle videre til møde på en tegnestue, og sidst på dagen skulle jeg holde foredrag i en børnehave”, fortæller Berrit Kvorning og uddyber, hvordan hun tacklede det:
”De sorte bukser kunne jeg have på hele dagen, men skjorten fra Mærsk blev skiftet ud med en t-shirt – stadig under den sorte habitjakke – og nogle lidt sjovere øreringe inden mødet på tegnestuen. Og da jeg mødte op i børnehaven, lod jeg jakken ligge i bilen, mens resten fint kunne gå an. Var jeg mødt op i jakke i børnehaven, så havde pædagogerne ubevidst ikke haft lyst til at høre et ord af, hvad jeg havde sagt, og det samme var sket, hvis jeg havde haft mine sjove øreringe på hos Mærsk”.
I må tage mig, som jeg er
Der skal så lidt til, og det er ingen kunst at have de ekstra ting med i tasken, men det gør hele udslaget for, om man bliver husket for de ting, man gerne vil huskes for.
”Tag-mig-som-jeg-er holdningen er fin – man skal bare være klar over, at det kan koste. For hvis de andre bliver forvirrede og ikke kan forstå, hvem jeg er, kan de så forstå, hvad jeg vil siger eller hvad jeg vil have dem til at gøre? Vi kan afsende og afsende vores budskab, men modtageren ser og fortolker helt ubevidst, og derfor er det altid modtageren, der bestemmer budskabet”, fastslår Berrit Kvorning.
Øv dig hjemme sammen med familien, opfordrer hun. Vi vælger selv – fordi vi skaber situationen selv – så skab en indre forventning og gå glad ind ad døren til børnene om eftermiddagen, så bliver det bare lidt hyggeligere.
”Vi kan det alle sammen, for vi er født med det, så det er kun et spørgsmål om at genlære det. I forhold til den værktøjskasse, man bruger på sit arbejde, så er vi jo her helt nede på skrueniveau – nu er det bare sådan, at selv små skruer holder endda meget store bygninger sammen!”
Læs mere her:
http://www.e-pages.dk/hk/215/24
http://www.erhvervsbladet.dk/ledelse/har-du-et-kropssprog-som-en-taber-0