Lad dit kursus leve videre

Når vi har brugt de dyre kursuskroner, har vi også en forpligtelse til at formidle, hvad vi har lært. Derfor: tænk kreativt, væk nysgerrigheden og få dine kolleger med på det, du har lært.

De fleste har prøvet det. At sidde på et kursus og komme hjem fuld af nye tanker, energi og lyst til at gøre tingene anderledes. Blot for at opleve at være tilbage i den gamle gænge efter en uge, hvor vi gør, som vi plejer.

Det behøver ikke være sådan. Det siger udviklings- og proceskonsulent Britta Dalsgaard, som har undervist på mange kurser og lavet leder- og medarbejderudvikling for bl.a. Forsikringsakademiet og kursusvirksomheden Mannaz.

Hun mener, at hvis vi har tid til at tage på kursus, skal vi også bagefter tage os tiden til at formidle det, vi har lært, til kollegerne. Det er faktisk vores pligt. Derfor skal formidlingen også tænkes med ind fra starten, samtidig med at krydserne sættes i kursuskataloget.

"Min kæphest er, at vi skal tænke meget mere kreativt, når vi formidler den viden, vi får fra kurser, til vores kolleger. Vi er for stereotype i vores opfattelse af, hvordan det kan gribes an. Det bliver højst til ti minutters gennemgang på et afdelingsmøde, inden vi skal videre til noget andet."

Spørg kollegerne

Det vigtigste er, at den medarbejder, som er i gang med en form for efteruddannelse, vækker nysgerrigheden hos sine kolleger, så det bliver et fælles projekt.

Britta Dalsgaard var selv for nylig til konference, hvor hun i god til skulle melde sig til nogle workshops.

"Jeg lavede en kæmpe plakat i vores fællesrum med en kort præsentation af de forskellige workshops og et stort spørgsmålstegn: "Hvad vil I gerne have, jeg spørger om?". Og med plads til at skrive, hvad man gerne vil vide. Dagen før jeg tog af sted, lavede jeg en kæmpestor tusindkroneseddel, som jeg klistrede udenpå med teksten: "Her er 1000 kr. spørgsmålet - hvis du tør".

På bagsiden skrev hun: "Hvordan vil du gerne have den viden, jeg kommer hjem med?" På mail, som slides, som introduktion på et møde? Nogle af kollegerne har krydset af og andre har kommenteret. Den dialog, der kommer ud af det, er guld værd for Britta Dalsgaard.

"Der er nu mange flere kolleger, der ved, at jeg har været til den konference, og som spørger til det."

Ikke råd til at lade være

På mange arbejdspladser har man gode intentioner om at få videndelt, men det bliver ofte ikke til noget i den tidspressede hverdag.

"Det er et slagsmål med hverdagspraksis. Det bliver udsat, og mange synes måske heller ikke de har tid til at få formidlet de kurser."

Men har vi tid - og råd - til at lade være, spørger Britta Dalsgaard.

"Hvis jeg lige har høstet 50 procent af kursusbudgettet, så ligger der en forpligtelse til at formidle. For hver gang vi tager af sted, tager vi kursuskroner fra vore kolleger."

Den formidlingsmetode, Britta Dalsgaard personligt har bedst erfaring med, låner fra journalistens værktøjskasse.

"Det virker godt at skrive korte sætninger eller citater på en A4-side og hænge den op vilkårlige steder på arbejdspladsen. De sætninger, som taler til folk, tager de med sig. De piller siderne ned og hænger dem ved deres pc'er. Eller også beder de mig om at uddybe eller spørger, hvem der dog sagde det. At give en lille appetizer skaber en dialog og en nysgerrighed. Så er det kollegerne, der kommer, og gerne vil høre mere fra den, der kommer fra kursus. Måske beder de endda om et lille oplæg på et møde," siger Britta Dalsgaard