Lille organ med stor betydning
Stemmen er det instrument, der bærer vores budskab frem. Den afslører os, hvis vi ikke mener det, vi siger. Og den formår at fastholde modtageren i timevis, hvis vi bruger den rigtigt.
Den dybe bas, den høje fistel, den hæse, skærebrænderen og den sexede. Nogle er som flødeskum i ørerne, andre kan man kun udholde i meget kort tid. Der er lige så mange stemmer, som der er mennesker, for vi er født med hver vores, men kan dog gøre noget ved den.
Det siger Lars Klingert, der i 1990’erne blev kendt som DR’s mest sexede radiostemme. I dag er han tilknyttet DR som talelærer og lever af sin egen konsulentvirksomhed inden for ledelse, HR og kommunikation. Han er igen i år kåret som årets underviser af Confex Danmark, og hans foredrag handler – også – om retorik og om at bruge stemmen.
Ingen kontrol over indre organer
”Stemmen er et indre organ, og vi kan ikke bevidst styre vores organer. Jeg kan ikke bede dig spænde i højre nyre, og derfor kan du heller ikke slappe af i venstre stemmelæbe. Du kan lære at modulere stemmens udtryk og lyd, men du kan ikke lave din stemme helt om”, forklarer han.
Populært sagt er det hulrummene i hovedet og brystkassen, der har betydning for, hvordan vores stemme lyder – bl.a. ansatsrøret i halsen, hovedklangen, brystklangen og stemmelæbernes størrelse.
”Vores stemmer består af bund, mellemtone og top, og det er de dybe svingninger i bunden, der gør stemmen blød og rund, også selvom stemmen er lys. Sammen med toppen klæder bunden vores stemme på, mens mellemtonen gør det muligt for andre at høre den, men mellemtonen er samtidig den kedeligste af de tre”, forklarer Lars Klingert.
Variation er vigtig
Den meget monotone foredragsholder eller mødeleder får vores koncentration til at vandre hen mod vinduet eller ned i kalenderen, og det kan man som taler øve sig i at gøre noget ved, siger Lars Klingert:
”Variation er meget vigtig. Det gælder både betoningen af ordene og din stemmes intonation – om du slutter sætningerne ’oppe’ eller ’nede. Tempoet skal også varieres, og vi skal ikke være så bange for at holde små pauser mellem ord og sætninger”, råder han.
Men ingen regel uden undtagelse, for Lars Klingert fortæller, at ’Stemmen fra barndommen’ – historiefortælleren Thomas Winding – faktisk havde en meget monoton stemme.
”Alligevel fangede han både børn og voksne med sine historier, fordi han var så trænet en oplæser og så engageret i det, han fortalte. Og så havde han en rund, blød stemme, som vi generelt har nemmere ved at flytte ind i – der har man lyst til at bo”, fortæller Lars Klingert.
Sig, hvad du mener
Det vigtigste af alt er dog, at der er overensstemmelse mellem stemmen og det, vi siger.
”Stemmen er det instrument, der bærer budskabet ud, så stemmen kan være med til at afsløre os, hvis vi ikke mener det, vi siger. Er der ikke overensstemmelse, har stemmen derfor langt større betydning end de ord, vi siger”, understreger Lars Klingert.
Så længe ord og stemme hænger sammen, mener Lars Klingert groft sagt kun, at stemmen har betydning for mennesker, der arbejder i medierne, som skuespillere eller som speakere. Og han fraråder på det kraftigste, at man selv begynder at træne sin stemme til at lyde helt anderledes.
”Jeg har bevidst aldrig skrevet undervisningsbøger i stemmetræning, for jeg er ved at dø af skræk over, at folk gør det selv og gør det helt forkert. Dels kan det ødelægge stemmen, dels kan man komme til at lyde helt forkrampet og kunstig, hvis man ikke har vejledning fra en professionel talelærer”, siger han, der ikke selv giver så mange enetimer mere, fordi tiden er fyldt op med hold i præsentation og kommunikation.