Luk det positive ind - og tyranniet ude

Forskning viser, at virksomheder der fokuser på styrker frem for svagheder har større effektivitet og mere tilfredse medarbejdere. Men man skal også kunne tale åbent om udfordringerne. Ellers bliver det et positivt tyranni.

Måske har du allerede mødt dem. De dyrt betalte konsulenter, der forkynder en ny tids religion om, at bare vi fokuserer på det positive, så bliver vi glade og effektive, trivslen kommer til at blomstre på arbejdspladsen og kunder/medlemmer/borgere og aktionærer vil uddele topkarakterer i tilfredshedsmålinger.

Måske bliver du også lidt træt, når chefen endnu en gang fortæller dig, at det var "super", "bare godt" og "rigtig fint", men ellers ikke interesserer sig for det, du laver, og tilsyneladende ignorer at skuden er sprunget læk og har akut brug for, at hullet bliver lukket til. Hvis ja, så er du formentlig ramt af en positiv tyranni.  

Så er det nødvendigt at ændre kurs. Men stadig holde fast i den positive tilgang. For der er rigtig god grund til at sætte fokus på styrker i stedet for fejl. Det skal blot gribes rigtigt an.

"Positiv psykologi er i sin essens meget enkelt. Det handler om at fokusere på, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Men det skal være autentisk og ægte. Ledelsen skal derfor også turde tage fat på det, der ikke fungerer", fortæller Thomas Gedde Højland, der er medforfatter til bogen "Positiv psykologi på arbejde", og partner i konsulentbureauet Resonans.

Stockdale-paradokset

"Vi møder det ganske ofte, at fokus på det positive kan have den negative effekt, at man ikke får talt om det problematiske. Så ender vi i det, vi kalder positivt tyranni. For det er på mange måder uhensigtsmæssigt, at man taler udenom, og ikke vil tale om problemerne. Vi skal derfor finde det autentiske ståsted, hvor det vi siger, er troværdigt", siger Lene Flensborg, der også er partner i Resonans og medforfatter til bogen om positiv psykolog.

For at undgå det positive tyranni og opnå en autentisitet i den måde man taler om udfordringerne på, må ledelsen betjene sig af det, der hedder Stockdale-paradokset. Princippet i paradokset er, at man som leder skal se de brutale facts i øjnene, men aldrig tvivle på, at man vil sejre. Man skal altså tage fat om problemerne og adressere dem direkte, men hele tiden bevare optimismen. Betegnelsen kommer fra admiral James Stockdale, der overlevede Vietnam-krigens fangelejre ved netop at erkende realiteterne med samtidig havde en ukuelig tro på, at han ville overleve.

En videnskab

Lene Flensborg understreger, at den positive psykologi ikke er en udokumenteret selvhjælpsfilosofi. Den er tværtimod kendetegnet ved, at den bygger på erfaringer fra psykologien og en lang række videnskabelige undersøgelser (se fx dette faktaark fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø).

"Specielt fra USA, er der efterhånden kommet en omfattende dokumentation for, at der er meget energi i at have et fokus på styrker og det, der lykkes. Problemet er, at vi har en tendens til i helt overvejende grad at fokusere på svagheder", siger Lene Flensborg, der betegner den positive psykologi som en videnskab om, hvad der får os til at blomstre og trives.

3-1-reglen

Der skal med andre ord mere balance i regnskabet mellem styrker og svagheder. Det kan man gøre ved at bruge 3-1-reglen. Reglen er helt enkelt, at der skal være 3 positive budskaber til 1 kritisk budskab. Og der er ifølge Thomas Gedde Højland en omfattende dokumentation for at en sådan tilgang, har en meget positivt effekt på en virksomheds effektivitet.

"Hvis du starter en dialog med, at "jeg synes I skulle være bedre til at gøre x og y", så er der fra starten lagt en negativ grundstemning. Hvis du i stedet starter med 3 ting, der var velfungerende, og så 1 ting man med fordel kunne gøre anderledes, så lægger du i stedet en positiv grundstemning. Men vores erfaring er, at de fleste steder er forholdet i virkeligheden omvendt, og så får vi ikke lukket ørerne op for det, der fungerer", siger Thomas Gedde Højland.

Optimisme kan læres

Et større fokus på styrker frem for svagheder starter altså i høj grad med, at man som enkeltperson har en positiv attitude til sine kolleger. Men hvad nu, hvis man bare er en lidt sur og småtvær person. Kan man så træne sin optimismemuskel?

"Det kan man i høj grad, og der er vi til dels inden for den kliniske psykologi. Det var her, hvor Martin Seligman, grundlæggeren af den positive psykologi, udviklede sin teori om tillært optimisme", siger Lene Flensborg.

Martin Seligman er professor i psykologi ved University of Pennsylvania, tidligere formand for den amerikanske psykologforening og en meget citeret og respekteret psykolog. Han har en baggrund i den traditionelle psykologi, hvor fokus er på psykiske lidelser, men begyndte at interessere sig for, hvordan man kunne udvide psykologien til at handle om arbejde, uddannelse, samfundsudvikling, leg og kreativitet. På hans hjemmeside er der mulighed for at tage en optimisme-test og flere lignende test.

Skriv ned

Thomas Gedde Højland nævner et veldokumenteret værktøj til simpel optimismetræning.

"Det går i al sin enkelhed ud på, at før du lægger dig til at sove, så noterer du 3 ting, der er lykkedes for dig i dag. Det er vigtigt at skrive det ned, så du skal have en notesbog liggende på natbordet. Det er en ekstrem simpel øvelse", siger Thomas Gedde Højland. Og erfaringerne er positive.

"Jeg talte for noget tid siden med en direktør, hvor man i ledergruppen havde eksperimenteret med denne metode. Og erfaringen var, at i de første 14 dage føltes det meget underligt. Men så skete der noget, og lige pludselig begyndte man at tale om arbejdet på en ny måde, og der opstod en ny optimisme og større arbejdsglæde", fortæller Thomas Gedde Højland.　

Ikke kunstigt

Tilhængerne af den positive psykolog bliver nemt mødt med en skepsis og en opfattelse af, at det er kunstigt, når man i den grad fokuserer på det positive. Men den køber Lene Flensborg ikke.

"Man kan jo lige så godt vende den rundt og spørge, om ikke det er kunstigt, at vi hele tiden cirkler om det kritiske. Men der ligger ligesom en ide om, at det kritiske er lidt mere sandt og velfunderet, mens det positive er noget kunstigt glasuragtigt som mere hører en fantasiverden til. Men pointen i den positive psykologi er, at der også i den gnavne mands verden og den sure medarbejders hverdag er en masse positive ting, som bare bliver overset", siger Lene Flensborg. Thomas Gedde Højland tilføjer:

"Det er ikke sådan, at kritisk og negativ er mere sandt end positiv og glad. Men sagen er, at vi har rigtig meget træning i at være i den negative logik. Derimod er vi inden for den positive psykologi stadig på nyt land, og vi har brug for enkle værktøjer til, hvordan vi bryder den negative spiral".

Et meget konkret værktøj til at fremme den positive tilgang kan være gennem en stærk feed-back-kultur baseret på 3-1-reglen. "Og det er ikke et ansvar, der kun ligger hos ledelsen. Det er noget, vi alle kan gøre i hverdagen, og det har en kæmpeeffekt, fordi den enkelte føler sig set og værdsat", siger Lene Flensborg.

Involvering

Men ét er, at den enkelte medarbejder bestræber sig på at have en mere positiv attitude. Noget andet er, hvordan man gør det til en strategi for virksomheden. Det kræver en disciplineret anvendelse af metoderne og bevidst strategi fra ledelsens side. Især skal ledelsen være meget opmærksom på at involvere medarbejderne i de ting, der virkelig betyder noget for virksomheden.

"Det skal ikke bare være en overfladisk involvering i nogen sideprojekter, mens ledelsen sidder på Sørup Herregård og skriver strategien. Vi ser meget ofte, at medarbejderne synes strategien er noget glittet papir, som tilhører ledelsen. De opfatter det som ledelsens og ikke organisationens strategi", understreger Thomas Gedde Højland.

Men er der noget nyt i det? Det er jo helt grundlæggende i meget moderne ledelsesteori, at man skal involvere medarbejderne?

"Det er rigtigt, og man ved udmærket godt de her ting på handelshøjskolerne og MBA-studierne. Så på den måde er det ikke noget paradigmeskift. Men der er et knowing-doing-gap. Og det kræver mod og beslutningskraft at tage dage ud af kalenderen og samle organisationen for at drøfte de brændende ønsker, og hvordan man kommer derhen. Det er langt fra alle virksomheder, som har det mod, selvom man godt ved, at det er det rigtige at gøre", siger Thomas Gedde Højland.

Et værktøj, man i organisationen kan bruge til gennem en stærk medarbejderinvolvering at sætte fokus på styrkerne, er appreciative inquiry. Se artikel her.

Thomas Gedde Højland og Lene Flensborg har sammen med Stine Reintoft skrevet bogen "Positiv psykologi på arbejde", Børsens Forlag, 2009.

Thomas Gedde Højland og Lene Flensborg er partnere i konsulentbureauet Resonans www.resonans.dk 

Stine Reintoft arbejder freelance med kommunikations-, projektleder- og psykologopgaver www.stinereintoft.dk