Nyheder, 16. juli 2010

Målet er 4 millioner kroner

Team Rynkeby er nu sendt af sted, og den 18. september får Børnecancerfonden overrakt checken med de penge, der er samlet ind.

Lene Johanne Nielsen på vej fra Rådhuspladsen i København til Paris.

Når Team Rynkeby den 18.09 overrækker checken med turens overskud til Børnecancerfonden er forventning, er det samlede beløb vil være i omegnen af 4 millioner kroner. Hvis det holder, er det 1 millioner mere end sidste år. Pengene kommer fra de mange sponsorer, hvor FTF-A er én af dem.
Marianne Nielsen, direktør i Børnecancerfonden er kisteglad for hjælpen.
”Det her betyder vildt meget for os. Ikke bare pengene, men også opbakningen fra de 335 am-bassadører, som synes vores sag er vigtig og gør et stort arbejde med at samle penge ind”. De 335 ambassadører er rytterne på Team Rynkebys hold, som i dag (16.07.10) sætter kursen mod Paris, hvor de ankommer den 23. juli. To dage før Tour de Francefeltet kører ind på Champs-Élysées.

Mange aktiviteter
Pengene fra Team Rynkeby skal hjælpe de 200 dansk børn og unge, der hvert år får konstateret kræft. Børnecancerfonden støtter blandt andet forskning, og de laver informationsmateriale til de kræftramte, pårørende og skoler. De arrangerer også ungdomsture, de har et legat til kræft-ramte familier og 2 sommerhuse, som familierne kan låne. Bidraget til forskningen skal være med til at udvikle behandlingen af de kræftramte. Som følge af forskningen er chancerne for overlevelse betydeligt bedre end tidligere.
”For 20 år siden var det halvdelen af børnene, der ikke overlevede. Nu er det 3 ud af 4, der kla-rer den”, fortæller Marianne Nielsen.
Børnecancer er en meget aggressiv form for kræft, som kræver en meget intensiv behandling. Den intensive behandling betyder, at der også skal behandles for bivirkninger. Til gengæld rea-gerer børnene bedre på behandlingen, end voksne gør.

Fuld koncentration
Lene Johanne Nielsen fra FTF-A er med på Københavnerholdet, når de kører de 1.357 kilometer gennem Tyskland, Holland og Belgien. Hun har forberedt sig med 6.000 kilometer i sadlen, og hver onsdag og søndag har hun trænet med sit hold. Holdånden har været med til at holde hen-de til ilden.
”Her er både bankdirektøren, advokaten og mig selv – callcenterpigen, og vi har det smadder-sjovt sammen. Det er én stor spejderlejr”, siger Lene Johanne
Nielsen.
Selvom hun er velforberedt, er hun også spændt.
”Vi skal op og køre 200 kilometer om dagen, og når man kører så langt, så kan det begynde at gå ud over koncentrationen. Der skal man virkelig stramme sig an, når man sidder i et felt med andre ryttere, så der ikke kommer massestyrt.
Hun har i øvrigt selv skaffet et naturaliesponsorat på 18 kilo tørret frugt fra Marianne og Pouls Grøntsager. Så er der lidt at tygge på undervejs.

Relaterede nyheder