Nyheder, 08. november 2011

Mange bliver snydt med udbetaling af efterløn.

Ifølge Ekstra Bladet er det kun en god ide for mindre end hver tredje at få udbetalt efterlønsopsparingen.

Ekstra Bladet bygger analysen på beregninger fra LO, der viser, at det højst er hver tredje, der har noget ud af at hæve præmien. Resten vil blive snydt, fordi de enten går glip af den skattefri præmie på op til 66.000 kr. eller fordi man snyder sig for efterløn, hvis man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet før udløb af efterlønsalderen.

Se artiklen i Ekstra Bladet her

BT har den 5.11 en lignende historie, der bygger på tal fra AK-Samvirke. I historien i BT påpeger AK-Samvirke desuden, at forbrugseffekten ved udbetaling af efterlønnen formentlig er ganske lille. En undersøgelse foretaget af AK-Samvirke viser nemlig, at det kun er omkring 16% af dem, der vil træde ud af ordningen, der vil bruge dem på forbrug. Det svarer til cirka 2,5 milliard, der pumpes ud til forbrug og til kickstart af den kriseramte økonomi.

Se også vores artikel med oversigt over, hvad du kan snyde dig selv for i skattefri præmie, hvis du bliver i ordningen, men vælger at arbejde gennem hele efterlønsperioden.

Relaterede nyheder